”The Decompomorphosis”
Søndag
Efter noget tiltrængt søvn og have fordøjet de mange oplevelser fra lørdag, var det nu blevet til 4. og sidste dag på Kill-town Death Fest, også kaldet Gloomy Sunday. Som navnet antyder, venter der en dyster dag forude. Fokus denne dag ligger på den tunge langsomme del af dødsmetal og doom.
Som de foregående dage, har der også i dag været forskellige gratis ting, inden det egentlige program går i gang. Modsat fredag og lørdag, har der i dag ikke været film visning i den lille sal, men der imod Heavy Thunder Metal Market, hvor det er muligt at købe den LP, cd eller t-shirt man lige mangler i samlingen. Derudover har der i dag kun været én koncert på den lille udendørs scene i Byhaven.
Jeg ankommer i dag lige i rette tid, til at indfinde mig på Main Stage til dagens første indendørs koncert. Det er amerikanske Tchornobog, der fra scenen serverer en rå dosis blackened death. Fremmødet i salen på dette tidspunkt er mildest talt ikke imponerende. Der støder dog flere til som koncerten skrider frem, men folk falder også løbende fra. Fra scenen bliver vi taget igennem, nogle lange, nærmest hypnotiske passager. Det hele kommer dog til at fremstå en kende ensformigt og søvndyssende.
Første navn på Black Stage er i dag danske Dead Void. Publikum er der noget mere af nu, og Dead Void starter nedbrydningen af Pumpehuset én tone af gangen, indtil deres tunge kompromisløse døds doom, har lagt stedet i ruiner. Numrene virker uendelige, men de få hurtigere stykker, får det hele bundet godt sammen, så det ikke virker langtrukkent. God koncert, og første rigtige bevis på hvad Gloomy Sunday er for en størrelse.
På Main Stage skal vi endnu længere ned i tempo. Profetus fra Finland spiller funeral doom og gør det overbevisende. Sorgen og døden flyder ud over publikum, der opslugt af den knusende tunge stemning, kvitterer med stort bifald mellem hvert nummer.
Italienske Assumption på Black Stage skippes til fordel for aftensmad, frisk luft samt lidt afslapning i Byhaven.
Da jeg begiver mig op ad trapperne til Main Stage, er det første der møder mig, dagens største crowd. Jeg får bevæget mig frem mod scenen, hvor Anatomia fra Japan skal til at gå på. Der lægges hårdt ud med, et for dagen, uventet hurtigt brutalt døds nummer. Herefter sættes tempoet ned, hvor fokus ligger på langsom dødsmetal med knusende riffs, det meste af koncerten. Der bliver dog også plads til lidt mid-tempo numre undervejs, som giver en god variation. Publikum kvitterer med dagens største og længste bifald, som er fuldt ud fortjent. Dagens bedste koncert so far.
Næste navn er amerikanske Abysmal Dimensions, i den lille sal. Det er bandets første live optræden, nogensinde! Man må endnu engang takke Kill-town crewet for at finde de helt specielle oplevelser frem. Bandet proklamerer, at de er det band der spiller langsomst på festivalen. Og de har i den grad ret. Det er ikke hørt langsommere på festivalen. Ondt og tungt bliver vi taget igennem settet. Tror aldrig jeg kommer til at høre noget så langsomt igen, med mindre at jeg støder ind i Abysmal Dimensions en anden gang. Fed, fed oplevelse og kæmpe bifald fra publikum.
Væskedepoterne fyldes og frisk luft trækkes inden det er tid til næste navn, som finder sted på Main Stage i den store sal.
Druid Lord fra Orlando, Florida, spiller en solid omgang old school, mid tempo, deathmetal. Det er tydeligt at høre bandet har hjemme i Florida, da den velkendte lyd fra netop den scene i 90’erne, skinner tydeligt igennem. Forsangeren joker med, at der ikke bliver talt ret meget med publikum ”herovre”. ”Is this a thing, over here?” spøger han, hvorefter han siger at han elsker at tale, så publikum kan lige så godt vænne sig til det. Koncerten byder på knusende old school riffs, tunge doomede elementer i de fede numre, der bliver serveret for os. Rundt blandt den talrige crowd til denne koncert, ses mange headbange, for første gang i dag. Folk er i den grad på og medlevende. De oplever også, efter min mening dagens bedste koncert, der formår at rykke forbi Anatomia tidligere på aftenen.
På Black Stage er det tid til Funeral Moth fra Japan. Og som navnet lidt antyder spiller de funeral doom. Med en næsten clean vokal i starten, virker det anderledes end hvad vi ellers har hørt i dag, inden den går over i det velkendte dybe growl. Musikken er stemningsfuld, men jeg er også ved at være mættet. Så jeg kapitulerer efter ca. 15 minutter, og beslutter at dette bliver det sidste jeg hører på dette års KTDF.
Det har været 4 fede dage i dødsmetallens tegn. Kendte kun 2 navne på programmet da jeg ankom i torsdags, men har opdaget så mange nye navne, jeg skal hjem og lytte meget mere til. Der har virkelig været mange fede koncerter og unikke oplevelser de sidste 4 dage, som skal hjem og fordøjes. En helt igennem fed festival, hvor de bedste koncerter blev leveret af Taphos, Vastum, Druid Lord, Suffering Hour og Mortuous, bare for lige at nævne 5. Mon ikke jeg er at finde her på Kill-town Death Fest igen næste år? Det tror jeg! Tak for i år.
/Hammer