I dagene d. 22., 23., 24. juni i år vil helvede for en stund ramme jorden. Det sker når Copenhell slår dørene op til 3 dage med tonstunge rytmer og benhårde riffs. Det sker på Refshaleøen ved København.
I løbet af de 3 dage vil 42 super fede bands spille fra 3 forskellige scener. Af store bands kan vi nævne f.eks. Slayer der, til trods for deres fremskredne alder, spiller som de gjorde for 20 år siden. Beskidt, tungt, hurtigt og højt. Det bliver brutalt når de indtager HELVITI lørdag nat kl. 00.15.
Vi kan nævne Five Finger Death Punch, der helt sikkert vil føles som en knytnæve lige i mellemgulvet, når de buldre deres gigantisk tunge rytmer ud over pøblen fredag kl. 23.00.
Torsdagens helt store navn er System Of A Down. Sidst de gæstede Danmark, var i 2005, hvor de leverede en fuldstændig suveræn koncert der fik store roser af anmelderne. Vi er sikre på at de stadig har energien til at vælte refshaleøen torsdag kl. 22.30
Og så er der dømt nostalgisk “syng-med-fest”, når Europe går på scene lørdag kl. 18.45. Der bliver med garanti skrålet med på “Final Countdown”, så de kan høre det helevejen til Skåne.
Se mere om det fulde program, og læs om alle bands på www.copenhell.dk , og download deres app “COPENHELL”, hvor du har fuldt overblik over programmet alle dage. I app’en kkan du også lave din egen plan, så du er sikker på at se de bands du holder mest af.
Vi ses på COPENHELL til sommer !!!!