Endelig var det jydernes tur til at få besøg at verdens største heavy metal band. Det skete i JYSKE BAND BOXEN, da mægtige Metallica kom forbi heden.
Og lad mig sige det med det samme – Det blev til en kæmpe fest i Herning, og sætlisten havde numre fra ikke mindre end 7 af deres albums, med vægt på deres nyeste Hardwired… To Self-Destruct. Og minsandten om det ikke også blev til et cover af Rabalderstræde, sunget på ok dansk…
Koncerten lagde godt ud med “Hardwired”, stærkt efterfulgt af “Atlas, Rise!”. Allerede her kunne man se at kvartetten var veloplagt denne tirsdag aften. Og da de efterfølgende slog over i klassikeren fra Kill ’em All albummet “Seek & Destroy” kunne vi mærke at dette nok skulle blive en helt fantastisk aften.
At BOXEN står endnu er mig simpelthen en gåde. Der blev spillet højt ja, det sker til i disse lokaler, men at BOXEN’s fundament kunne holde til de voldsomme brag der kom i numre som “One” og “Enter Sandman” er faneme imponerende. Det rystede i bygningen og du kunne mærke det for sygt i hele dit korpus og organer… Hold nu kæft det var feee’!!! 😀
I “Now That We’re Dead” gik der lidt Safri Dou i de herre på scenen. Midt i nummeret begyndte alle 4 at spille trommer. Rytmerne bankede ud til publikum, og så kan man synes det er gøjl eller ej, men det virkede… Folk jublede og klappede med… Det fungerede pisse godt live, selvom det måske virkede lidt malplaceret.
Kun et par at de nye numre, synes at falde lidt udenfor hvad publikum fandt spændende. Det var bl.a. nummeret “”Spit Out The Bone” som ikke rigtig kunne få festen i gang som det første ekstra nummer. Og “Now That We’re Dead” fungerede faktisk kun pga trommefesten på scenen.
Men ellers fungerede deres sæt helt suverænt med det mix de havde af nye, ældre og gamle numre. Personligt ville jeg selvfølgelig gerne have haft lidt mere fra Master of Puppets albummet, da det jo bare ER verdens bedste heavy metal album of all time!!! Indiskutabelt 😉
Det sorte album var også godt repræsenteret på denne aften. Et lækkert genlydt med “Holier Than Thou” blev 
blæst ud i hovedet på os… En dybfølt og flot udgave af “Nothing Else Matters”, samt et par ekstremt lækre og hårdtpumpede udgaver af “Sad But True” og “Enter Sandman”. Den evindelige diskussion køre på om dette er et album man elsker, eller elsker at hade… Jeg forstår det ikke. Det er et røvfedt album, og numrene holder 100% live.
Og så kommer vi til den der med “Rabalderstræde”. Midt i sættet kommer der et stykke papir op og bliver lagt på scenen foran Rob Trujillo, der, akkompagneret af Kirk Hammet, sang dansk på de to herres overraskende og vellykkede udgave af det gamle Gasolin nummer. Det var sgu pisse hyggeligt.
Efterfølgende var der bas-solo som tydeligvis var en hyldest til gode gamle Cliff Burton. Intet klichéfyldt i det… Det var faktisk rigtig godt.
Deres show var stort og flot… Scenen kan diskuteres, om det er fedt at have den i midten af salen… Jeg har ikke fundet ud af endnu om jeg synes det er lort, eller om det faktisk holder pisse meget…. Men showet var flot. Fed lyssætning, og lækkert opsat med alle de kasser der hele tiden køre op og ned fra loftet med forskellige motiver til de enkelte numre. En effekt der gør at scenen ikke er ens to numre i streg.
Der var ild og fyrværkeri, og det hele gik bare op i en højere enhed denne aften med et yderst oplagt og velspillende Metallica.
Og lyden var hele vejen gennem perfekt i mine ører.
Kun pga et enkelt par svipsere med nogle numre der ikke rigtig fik fanget publikum på aftenen, vil jeg fjerne en enkelt stjerne, og give dem 4 fede stjerner ud af 5.
Af Fravn
