Ja så var undertegnede igen i pumperen, denne gang på en tur ned af dødsmetalens dejlige sti. Det var en fornøjelse at se så mange gamle metal hoveder der ikke havde glemt hvor de kom fra. Jeg tror at gennemsnitsalderen denne aften nok har ramt de 40+. God stemning og som intro startede det selvfølgelig med en god gang regnvejr og så kom der dødslarm fra danske Deadflesh.
For mig et ukendt band på trods af at de har eksisteret i 21 år, men de havde en god gang fans med hjemme fra. Ingen tvivl om at de havde prøvet det før og kunne deres shit. Dog vil jeg sige at det var svært at hører hoved og hale i deres numre da lyden var mildest talt elendig. Totalt mudret guitar lyd og en lille tromme der næsten lød dårligere end den på Metallica’s St.Anger. Lidt ærgerligt for et ellers rutineret band, som så ud til selv at have en fest.
Her efter var det tur til Exmortus. Lydmæssigt var det som om at det begyndte at tage en drejning. Disse gutter fra Californien gav den gas fra start til slut med deres, til tider groovie riffs og ellers symfoniske guitar harmonier. Jo de kunne få Bethoven til at vende sig i graven og håbe han havde levet nu. Vokalmæssig var der heller ikke noget at sætte en finger på, men jeg blev meget hurtigt mættet med deres endeløse guitar lir. Tror lidt at enten er man super fan ellers går man hurtig kold i deres levering af harmonier. Når dette er sagt skal de have ros for deres evne til at udfører dette til perfektion.
Nu blev det endelig tid til en tur ned af memorylane med Obituary. Overraskende starter de med intro musik fra Pat Travers band og nummeret “Snortin’ whiskey and drinking Cocaine”. Allerede her var stilen lagt. Hold nu kæft hvor spillede de fedt, det var en kæmpe, fantastisk og dejlig overraskelse jeg sent kommer til at glemme. De spillede nyt, gammelt og alt der imellem. Obituary formåede at sætte en super fest i gang i det gamle pumpehus en ellers kold tirsdag aften. Der var ikke andet end glade ansigter der pludselig var 16 år gamle igen og headbangede med deres nu skaldede kranier, samt konstant horns håndtegn. Obituary var ikke bare gamle legender der levede på deres fortid, nej de var stadig totalt på toppen. De fik stadig sørget for at stagediving ikke er noget fra fortiden, men stadig eksisterer i fuld flor. Desværre har alting en ende men selv dette formår Obituary bedre end nogen anden da de lukker festen med ”Slowly We Rot”. Igen må jeg sige med store bogstaver ”GLEMMER ALDRIG DENNE AFTEN”. Nok den bedste koncert i mange år og surt for dem der valgte Metallica i Herning. Bliver nød til kun at dømme ud fra Obituary og derfor 5 ud af 5 stjerner herfra og igen tak til Obituary for en tur op under stjernerne.