Norsk Punk Rock Af Højeste Kaliber!
Jeg havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med det norske band The Good The Bad And The Zugly, før bandets 3. album ”Misanthropical House” landede i min anmelderbunke. Dette er jeg rent ud sagt rimelig ked af (og selvfølgelig samtidig ret så glad!), eftersom vi her har med et band at gøre der virkelig forstår at sammensætte et svedig opkog af ren rå uforfalsket rock-nerve og smelte det fornemt sammen med god gammeldags hardcore punk. Hvorfor er jeg ikke stødt på dem noget før?! Et er i hvert fald sikkert – jeg skal uden tvivl også have tjekket deres to første plader ud!
GBZ (forkortelse af det urimelig lange bandnavn) består af 5 gutter, der uden tvivl har lyttet til deres del af stor-rockende punk bands med masser af kant og energi. Et band som deres egne landsmænd i Turbonegro springer hurtigt op på lystavlen som værende en mulig inspirationskilde.
”Misanthropical House” er ifølge den vedlagte info et slags koncept-album der tager fat i et vigtigt emne, som det endelig er på tide nogle 
kaster lidt lys over; nemlig alle de skavanker der følger med, når nu man er en middelaldrende punk rocker. Det være sig alt fra hårtab, udslæt, tømmermænd og hæmorider!
Om det er fordi disse problematikker ligger drengene så meget på sinde, at de i deres vilde frustration har kreeret en så fuldfed medrivende plade, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er i hvert fald, at vi her har en udgivelse der burde gå rent hjem hos alle tilhængere af hardcore punk rock, hvor man stadig tør hælde lidt fra den melodiske krydderibøtte i gryden.
De holder virkelig et højt solidt niveau hele vejen igennem albummets 12 numre, og benytter sig af alle klassiske virkemidler som bøllekor, fede velplacerede breaks, skrål-med-omkvæd, støjende soloer, gavflabede leads, lige-ud-af-landevejen trommer osv. Samtidig balancerer de imellem det hidsige og hurtige og ting fra midt-tempo hylden, så man ikke bliver ramt af monotomiens kedelige hånd. Det skaber en lækker variation uden at den røde tråd ryger af sporet. Forvent intet originalt, men hvem behøver også det, når en god opskrift fungerer til fulde, hvis bare kokkene forstår at læse den ordentligt. Og det gør de!
Der er selvfølgelig sange der rykker en anelse mere i kransen end andre. ‘International Asshole’, ‘Going Nowhere Fast’, ‘Mindlessness’, ‘Vik Bak Meg Satan’, ‘I Lied About Being A Hardcore Man’, ‘Sickness Unto Death’ (som uden tvivl har hitpotentiale som ind i helvede!!), ‘Ripe For the Grave’, ‘WWID’ og…well glem det; bare lyt til hele lortet og nyd at der er nogen der stadig forstår at kæde velspillet upoleret punk sammen og levere det med så stor indlevelse og overbevisning, som GBZ gør her.
Jeg fandt ud af, bandet næsten lige har været i Danmark og spille to koncerter. Igen kan jeg kun ærgre mig over ikke at have kendt til bandet tidligere, for så skulle jeg have oplevet dem live. Har på fornemmelsen, det godt kunne gå hen og være noget af en oplevelse. Det må blive næste gang. Nu vil jeg starte ud med at tjekke op på bagkataloget. I kan jo så passende give denne her skive et lyt. Husk at skrue godt op for volumen!
En af årets fedeste punk udgivelser i min bog.
Af Skousen