Det Århusianske black metal ensemble Horned Almighty har efter 6 års stilhed atter udgivet en fuldlængdes plade. Indeholdende 8 skæringer ud i deres velkendte primitive og til tider punkede tag på genren, fænger ” To Fathom the Master’s Grand Design” uden tvivl bandets fanskare ved første lyt, og man kan trygt læne sig tilbage i stolen, knappe en kold bajer op og vippe hovedet taktfast frem og tilbage som på de foregående udbrud fra Horned Almighty.
Ret skal dog være ret, og bandet skal bestemt ikke have sablen for ikke at opfinde nogen ny tallerken. Af to årsager – dels fordi man i min optik ikke nødvendigvis behøver at skulle hive alverdens kaniner op af hatten og føle sig presset til at overraske lytteren med nye ingredienser i en ellers velsmagende metallisk stuvning, bare fordi man partout skal være innovativ for ikke at virke kedelig og uoriginal. Gu’ skal ej! Og Horned Almighty har jo rent faktisk fundet deres egen lyd og udtryk, så hvorfor ikke fortsat køre videre på den vej, da den stadig fungerer og bestemt ikke fremstiller bandet som hverken udkørt eller rutinepræget. De ved hvad der virker, og det virker fortsat upåklageligt. Og dels fordi man imellem linjerne på deres nye plade rent faktisk kan fornemme lidt ekstra nuancer trods det velkendte univers.
De kaster sig ikke ud i alverdens skæve indslag, men de skruer til gengæld lidt op for det aggressive, når der spilles op til Djævlen på de rendyrkede black metal udbrud, de kæler en kende mere for det atmosfæriske når der skal prikkes til sanserne og de tør også gøre plads til lidt mere tilbagelænede parter her og der. Det er alt sammen noget, de før har gjort, men på ”To Fathom the Master’s Grand Design” er det blot en anelse mere udpenslet end tidligere. Og det er her de viser en egentlig udvikling. Man graver dybere ned i de forskellige lag, dog uden at hullerne bliver for dybe. Lyt f.eks. til hvordan de kører ’Devouring Armageddon’ hjem med en sejtrækkende afslutning og lige pudser mållinjen helt af med et gammelt klaver. Fed afslutning og fin lille detalje som lige giver det sidste touch.
Overordnet hørt er deres nye plade måske heller ikke nær så punket, som vi andre gange har oplevet dem (bare rolig der bliver altså stadig rocket og rullet!), og der bliver også givet lidt mere klinge mod både beskidt thrash og death metal. Alt sammen opsummeret har gutterne begået endnu en fin lille sag, som både er mørk, energisk, tung, upoleret, medrivende og primitiv på den fede måde. Der er egentlig ikke så meget mere at skrive andet, end at man bør tjekke albummet ud, hvis man er til punket black metal med lidt kant af rå thrash og death metal. Er man fan af bandet har man selvfølgelig allerede købt albummet, og hvis ikke kan man trygt gøre det.
Personlige favoritter lige pt. er ’Violent Cosmology’, ’Antagonism Eternal’, ’The Great Death’ og ’Apocalyptic Wrath’.
Af Skousen