Torsdag aften var det blevet tid til at Machine Head skulle gæste Amager Bio, med fejringen af 25 års jubilæet af deres debut plade ”Burn My Eyes”. Der var, som sædvanlig, lagt op til ”an evening with”, som betød et 3 timers sæt og ingen support. Koncerten i Amager Bio blev udsolgt som en af de første på touren, for flere måneder siden. Der var derfor lagt op til en aften, hvor forventningerne var tårnhøje, til undertegnedes første koncert med Machine Head. Da jeg ankom en lille halv time inden koncert start, er der stadig god plads i bioen, så man, forholdsvis nemt, kunne komme rundt og hilse på de af ens venner der var mødt op.
Lige inden klokken 20.30, hvor Machine Head indtog scenen, fandt jeg nemt en plads ret tæt på scenen, og der var faktisk ret god plads gennem hele koncerten, så man kunne bevæge sig lidt rundt foran scenen, til trods for at der var udsolgt.
Som annonceret gik Machine Head på scenen 20.30 sharp, og derfra blev vi igennem første del af settet hevet godt igennem deres bagkatalog, hvor udgivelserne ”Unto The Locust” og ”The Blackening” blev topscorerne med hver 3 numre. Fra første tone var der fuldt fart over feltet på scenen og pitten i salen kørte med helt fra start! Det var tydeligt at se, at mange havde set frem til denne aften. Så selv om det var en grå onsdag, var stemningen mere som var det fredag, med weekend dagen efter, målt på engagement og øl indtag. Ved hvert lille ophold mellem numrene lød det taktfast fra publikum; Machine Fucking Head! Fuldt fortjent, for Machine Head og specielt Robb Flynn, var vel spillende og i højt humør. Han interagerede meget med publikum, og der blev opildnet til den ene vilde circlepit efter den anden, og folk gjorde som befalet. Der blev også opfordret til crowdsurfing, til trods for skilte med forbud af selvsamme både i indgangen og i salen. Dem virkede det til at publikum havde læst, for de fulgte ikke Flynn’s opfordring på dette punkt. Gennem den af første del, fyldte musikken det meste, men som settet skred frem, blev pauserne mellem numrene længere og længere, blandt andet en tale fra Robb på over 5 minutter, hvor Danmark, København takkes for støtten gennem tiden og thrashens giganter takkes for inspirationen. Dampen formår dog at blive holdt oppe både af bandet samt publikum, inden det er tid til en 10 minutters pause, inden anden del af settet skydes i gang.
Og som lovet, er pausen præcis 10 minutter. Den er blandt andet brugt på at skifte de 2 originale ”Burn My Eyes” medlemmer Chris Kontos og Logan Maden ind, på henholdsvis trommer og leadguitar. Og dermed blev det tid til aftenens egentlige højdepunkt, fremførelsen af debuten ”Burn My Eyes” som i år fejrer 25 års jubilæum. Og hvis man troede at folket i salen havde givet den gas under første del af settet, blev man i den grad snydt, for det gik, om muligt, endnu mere amok, da de første toner fra ”Davidian” sætter ind. Det er tydeligt at rigtig mange er kommet for netop den del af koncerten. Fællessangen nåede nye højder, og pitten skiftede mellem almindelig mosh og circlepits! Mod slutningen tager publikum sig dog en lille pause igennem ”I Am Your God Now”, hvor crowden virkede underligt stille. Inden det blev tid til aftens sidste nummer, blev der også tid til lidt jam på scenen, hvor først dele af AC/DC’s ”Back in Black” lyder, inden de danske metal legender Mercyful Fate hyldes af Flynn og co., med lidt jam fra nummeret ”Evil”. Da aftens sidste nummer ”Block” skydes af, er publikum igen vågnet op til dåd, og de sidste kræfter brændes af i pitten.
Klokken 23.37 slutter det hele, og det obligatoriske gruppebillede med band og publikum tages. Forud er gået 3 timer og 7 minutter med Machine Head, og selv om det lyder af lang tid, fremstod koncerten bestemt ikke langtrukken. Man var underholdt godt hele vejen igennem. Det var en god koncert, hvor der blev spillet klassikere fra bagkataloget, lyden var god og spilleglæden og humøret på scenen højt, som smittede af på det fremmødte publikum. At der så var en lidt ligegyldig guitarsolo, samt lidt for meget snak, til tider, undervejs, kan man så diskutere hvad man synes om. Jeg synes dog ikke at det ødelagde det samlede billede.
/Hammer