
Terrorpy – Tømmermænd? De blev sparket langt væk…
Sidste dagen på Copenhell skulle vi tidligt op, da Terrorpy indtog Gehenna scenen allerede 12:45 – og da jeg på forhånd har set Terrorpy flere gange – og ved at de aldrig giver en dårlig koncerte (ja, jeg har i hvert fald til gode at opleve det endnu – og lad det gerne blive sådan…) – så var jeg klar til at starte sidste dagen på årets Copenhell på bedste vis.
På trods af det tidlige starttidspunkt, så var der forsamlet en hel del foran Gehenna allerede inden koncertstart – så vi var mange der fik glæde af den danske sommervarme lige i middagssolen.
De tre gutter fra Terrorpy entrede scenen til jubelbrøl fra de forsamlede – og gik lige på og hårdt med “Gorging On Pus” – og et band i topform var det vi blev mødt af – Jonas fik efter sangen udtalt at der jo er flere, der ynder sådan noget kondiløb om morgenen – og at det kunne man jo også godt gøre i en cirkel… og den opfordring tog folk i job – og selv om det var fjerdedagen, så var et imponerende aktivitetsniveau blandt de fremmødte.

Herlighederne fortsatte i vanlig stil – med fuld fart på det hele – og undervejs var der et par gæster på scenen også – til folk der kender Terrorpy, så ved man at det er Andreas fra Plaguemace, der er med på indspilningen (og ofte på scenen), når vi når til “Corpsebreaker” – men da han havde valgt udlandseventyr med eget band, så blev vi denne dag beriget med Anton fra Guttural Discorga – og hvor han måske mangler lidt i størrelse sammenlignet med Andreas, så lod han ikke noget tilbage, når det gjaldt hans evner med stemmen – og han var en fin vikar på denne tjans. Der var også en gæst med, da vi nåede til “The Somnambulist”, her var det Alexander fra Guttural Slug, der kom og gav sit besyv med – og han passede også perfekt ind i dagens opvisning på Gehenna.
Festlighederne fortsatte med “Phlebotomy” og “Abominable Scene”, inden vi fik den afsluttende “sjæler” i form af “Stuffing Puke Into the Sockets”.
Terrorpy fik givet os en perfekt start på den sidste dag til årets Copenhell – og selv om publikum (og band) skulle kæmpe imod varmen, så gav alle alt hvad de havde både med næver og horn i vejret, “kondiløb i virkel” og crowdsurf – så måtte man søge ekstra vædske og skygge senere.
Med et band som Terrorpy får man altid koncert på højt niveau – og denne middagsstund var bestemt ingen undtagelse – og jeg sidder allerede nu og glæder mig til jeg skal opleve dem live igen – og det gør du helt sikkert også!
Setlisten denne dag var:
Gorging on Pus
Premortem Exploration
Dual Existence
Corpsebreaker feat. Anton Guttural Discorga
Honeybog
Transcendence Through Amputation
Ignition
The Void Unquestioned
The Somnambulist feat. Alexander Guttural Slug
Phlebotomy
Abominable Scene
Stuffing Puke Into the Sockets
Tekst: Martin Hildebrandt