SLAYER + special guests – Royal Arena 3. december – anmeldelse

Foto: Hammer

Reviewed by:
Rating:
4
On december 6, 2018
Last modified:december 6, 2018

Summary:

Line-up:
- Obituary
- Anthrax
- Lamb Of God
- Slayer

Et (minde)værdigt farvel!!!

Der var på forhånd lagt op til en stor aften, med tårnhøje forventninger, da Slayer lagde vejen forbi Danmark og Royal Arena i København, med deres Final World Tour. Med sig havde de en tons tung support pakke, bestående af dødsmetal legenderne Obituary, big 4 thrash’erne fra Anthrax, samt groove metallerne Lamb of God, som skulle tæske os igennem med nogle timers hegn, inden aftenens ubestridte hovednavn skulle indtage arenaen.

Foto: Hammer

Dødsmetal legenderne Obituary, fra Tampa Florida, havde fået tjansen som aftenens første band. Og da de gik på scenen 18:30, var det til en mere end halvtom sal. Det afholdt dem dog ikke fra at diske op med en solid omgang old school død, og de havde hurtigt fanget det tidligt ankomne publikum.
Brødrene John og Donald Tardy var i hopla, og det hele virkede perfekt, indtil det hele sluttede før det rigtig var begyndt. Sølle 30 minutter havde de til deres rådighed, hvilket efter min mening var alt for lidt.
De sluttede deres set af med titelnummeret fra deres første album, klassikeren “Slowly We Rot”, og så var aftenens første circle pit en realitet.
3,5 ud af 5 stjerner.

Foto: Hammer

Efter et hurtigt sceneskift, var det New York thrash’erne fra Anthrax’s tur til at indtage scenen. De lagde ud med introen til Pantera’s “Cowboys From Hell”, for at fortsætte direkte over i klassikeren “Caught in a Mosh”, fra Among The Living.
Efter endnu et par klassikere i Anthrax regi (“Got The Time” & “N.F.L”), fiser festen lidt ud midt i settet, da de knap så stærke numre “Be All, End All” og “Fight ’Em ’Til You Can’t” bliver fremført.
De prøver dog at samle festen op igen med “Anti Social” og “Indians”, men formår det ikke rigtig, og så slutter det hele igen, med “Cowboys From Hell”.
Alt i alt, står man tilbage med en ”la la” følelse, eftersom settet med 7 numre indeholdte 2 covernumre og 2 halvsvage numre – specielt med tanke på deres bagkatalog. Og så kan de altid energiske Frank Bello, Scott Ian og Joey Belladonna desværre ikke redde den, selvom sidstnævnte agerer både sanger og kameramand på en og samme tid, i et af numrene.
2,5 ud af 5 stjerner.

Foto: Hammer

Efter endnu et sceneskift, var det groove metallerne fra Lamb of God’s tur til at få festen helt op på kogepunktet, inden Slayer skulle på.
Og det lykkedes i dén grad! Efter Lamb of God havde aflyst deres seneste koncert i Danmark i 2015, på grund af en terror trussel, var det tydeligt at mærke, at mange havde set frem til, at de skulle indtage scenen.
Efter en lidt ”stille” men tung start, med “Omerta” og “Ruin”, tog festen for alvor fart, da Randy Blythe annoncerede “Walk With Me In Hell”. Aftenens indtil videre største mosh pit startede og fortsatte resten af sættet, og crowdsurferne sejlede i en lind strøm, ind over hegnet foran scenen.
Midt i sættet spillede de 2 numre fra deres seneste album (VII – Sturm Und Drang fra 2015), de holdt desværre ikke helt samme niveau, som resten af den hitparade, som vi blev gennemtæsket med i resten af sættet, men det fjernede nu heller ikke gnisten, som det skete ved Anthrax. Da de var ved at nå til vejs ende, dedikerede Randy Blythe nummeret “Laid To Rest” til Gary Holt, som måtte forlade touren dagen før den ramte København, og da de efterfølgende sluttede af med “Redneck”, gik salen fuldstændig amok. Den faste trommeslager Chris Adler, som var tvunget til en ufrivillig pause efter en skade, var erstattet af Art Cruz (Prong, Winds Of Plague) som gjorde det fortrinligt, og der var ikke en finger at sætte på ham. Resten af bandet, anført af en Randy Blythe i topform, spillede tight og medlevende gennem hele settet, så de fik i den grad taget revanche, for deres aflyste koncert i 2015!
4 ud af 5 stjerner.

Da Lamb of God var færdige med at få os til at svede, blev et sort tæppe sænket ned foran scenen, og vi kunne lige nå at få vejret igen, mens scenen blev gjort klar til det vi alle havde ventet på, SLAYER!

Foto: Hammer

Præcis kl. 21:35 til tonerne af “Delusions of Savior”, faldt tæppet og koncerten blev sparket i gang med “Repentless”.
Folk var i ekstase og presset fra publikum, ramte os som en bus i høj fart bagfra! Og så gik det ellers slag i slag igennem en setliste, som kom godt rundt om deres kæmpe bagkatalog. Den ene klassiker afløste den anden, og vi fik bl.a. “Disciple”, “Jihad”, “Black Magic”, “Seasons in the Abyss” og “Hell Awaits”, men også mere sjældent spillede numre som “Blood Red” og “PayBack”.
Der blev ikke levnet meget plads til snak og pauser mellem de 19 numre på aftenens setliste, men med et veloplagt og tight spillende Slayer, var det heller ikke nødvendigt. De lod musikken tale, og hvilken magtdemonstration! Hvis koncerten inden Slayer virkede til at være en koncert med smæk på, blev den overgået med adskillige længder, og de ustoppelige mosh- og circle pits ville ingen ende tage.
Sceneshowet bød på skiftende bagdrops igennem settet, og så ellers bare så meget ild, at selv Rammstein ville blive en smule misundelige! Og med kombinationen af menneskepresset, moshpits og scene ild, fik det sveden til at hagle af os, men ingen tog notits af det, for det var jo FUCKING SLAYER!!!
Gary Holt var, som skrevet tidligere, nødsaget til at forlade touren for at være ved sin døende fars side, og var blevet erstattet af den nyligt stoppede, Machine Head-guitarist, Phil Demmel. Demmel gjorde det pisse godt, med tanke på den korte varsel om at træde til, som stand in for Holt.
Vi var efterhånden nået igennem en imponerende setliste, men Slayer ville lige give os det sidste dødsstød og sluttede af med “Raining Blood”, “Chemical Warfare” og “Angel of Death”. Og præcis 23:05 var det hele slut.
De obligatoriske plektre og trommestikker blev kastet ud til publikum, mens Tom Araya gik rundt og kiggede på folk i flere minutter, med et skævt smil, mens de blev hyldet af et frådende publikum. Da de havde forladt scenen og salens lys blev tændt, kunne man se store smil på læberne af mænd i alle aldre, der var gennemblødte af sved. Folk var tydeligt tilfredse, og med god grund, for det var ubetinget en magtdemonstration som SLAYER lige havde leveret, til deres (måske?) sidste koncert i Danmark!
5 ud af 5 stjerner.

Og sådan sluttede en aften, der var set frem til i mange måneder. Lyden var god gennem de 4 koncerter, og holdt generelt et højt niveau. Jeg havde kæmpe forventninger til denne aften, og de blev i det store hele indfriet. Dog var jeg en smule skuffet over Anthrax, som ikke fik leveret på det høje niveau, som de før har vist. Men alt i alt en mere end godkendt aften, og et værdigt farvel til et af de største og mest indflydelsesrige thrash metal bands nogensinde!

/Hammer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*