Dag 2 ved AR&M Nordic Festival 2018

Så er vi klar med vores reportage fra dag 2 ved dette års AR&M Nordic Festival der blev afholdt på Platform 4 i Aalborg i den forgangne weekend. Aalborg Rock & Metal er arrangøren.
På denne dag 2 skulle vi endnu engang underholdes af 6 koncerter. Det var med Fox King, Xenoblight, Caro, Stam1na, Skálmöld, samt Omnium Gatherum.

Hvis vi synes det var de udenlandske bands der løb med sejren på dag 1, så må vi sige at de danske bands gjorde sit indtog her på dag 2.
Første band på scenen kl. 17.00 var danske Fox King. De var, ligesom de første bands på dag 1, udfordret at det gode vejr udenfor, som havde gjort sin gunst på publikum…. Der blev endnu engang hygget i solen med venner og kolde fadøl.
Men det så ikke ud til at gøre så ondt på Fox King, der mere så ud til at de var glade blot for at få lov til at spille.
Og med Fox King som dagens første band, havde vi også dagens første store positive overraskelse… Før denne koncert havde jeg aldrig hørt om Fox King… Men hold kæft de var fede. De spiller god gedigen hardrock med en voldsom tung bund. Det var gode hardrock sange med lyttervenlige melodiske passager.
Kun enkelte gange lød det som om de kom lidt ud af synk i samspillet.
Udover at deres musik var fedt, så var de en ren fornøjelse at opleve. Trommeslageren var en ren entertainer. Det var sjældent han sad stille, og trommestikkerne fløj konstant om ørene på ham… Pisse fedt!!
Bassisten var også suveræn. Han spillede fedt, og var samtidig en ren energibombe. Den gamle floskel om at bassisten altid er lidt kedelig på scenen, fik ham her banket godt og grundigt ad helvede til… Og så genoplivede han den gode gamle slagbas…. Røvfedt… Den gamle Mark King ville være stolt.
Godt nok stod forsanger/guitarist mere stille på scenen. Men hans coole rolighed, fungerede fint overfor de to andre sprædebasser.
Har du muligheden for at opleve Fox King på et tidspunkt, så gør det!!!

Næste band på scenen var Xenoblight… Man må sige at de er ved at gøre sig lidt af en kométkarriere. De blev grundlagt i starten af 2017, hvor de brugte det meste af det første år på at skrive og producere deres debutalbum…. Og hvilken debut… Det er et superfedt album.
Nu er de så begyndt at spille live for deres voksende fanskare.
Og fanme om de ikke også er gået videre til finalen i Wacken Metal Battle…. Kæmpe tillykke til det herfra 🙂
Nå…. Kunne de så noget denne sene eftermiddag i Aalborg?? Meget kort…. JA!!
Til trods for det gode vejr udenfor, lykkedes det faktisk hurtigt Xenoblight at få fyldt salen godt op med publikum. De virkede til at være i total hopla, og spilleglæden strålede ud af dem.
Deres extreme metal, som jeg mere vil kalde lækker guitarbaseret thrash metal, blev blæst med en voldsom kraft ud i hovedet på os, og det hele gik bare rent hjem hos folk.
Frontfigur Marika Hyldmar har et kæmpe organ… Hold nu kæft hvor hun brager igennem. Og til trods for hendes sparsomme størrelse, har hun en kæmpe autoritet når hun står der på scenen. Hun havde publikum lige der hvor hun ville have dem…. Kæmpe respekt herfra.
Der var ingen backtrack eller andre tekniske finurligheder. Dette var bare rendyrket rå metal, og de spillede pisse godt.
Jeg glæder mig meget til at se dem i weekenden til Heavy Agger.

Et enkelt dansk band mere var der gjort plads til. Det var CARO der kom med deres voldsomt energiske døds/thrash metal.
De var fra start tændte, og det var da også hos CARO er festivalens først moshpit var en realitet.
CARO er tungt, aggresivt og voldsomt… Det er den gode klassiske groovy stil… Det er hørt og set før… Men det er der ikke noget galt i. Denne genre går rent hjem hos publikum hver gang. Det holder sgu hele vejen.
Og hos CARO må jeg også lige fremhæve frontmand Michael Olsson. Han har en kæmpe karisma og power på scenen. Og den smitter altid af på publikum. En kæmpe fornøjelse.

Så var det slut med det danske islæt ved dette års festival. Vi skulle slutte af med at blive bespist af to gange finsk, og én gange Islandsk. Disse tre bands havde været på turné sammen, og i aften var det sidste stop på deres tour.
Første band af denne nordiske trio var Stam1na fra Findland. Og jeg må sige det med det samme…. De finnere er sataneme sindsyge… Hold nu kæft en energiudladning Stam1na kom med.
Om det var den sidste krudt der lige skulle brændes af inden de skulle hjem, ved jeg ikke. Men f.eks. så var deres bassist total crazy og helt ustyrlig… Han headbangede så meget, så voldsomt og så hurtigt, at jeg på et tidspunkt var nervøs for at hans hoved ville blive skruet af.
Det var finsk thrash metal de spillede, og det var egentlig mega fedt… Eneste minus var at de sang på finsk… Det er simpelthen et for underligt sprog.
Men underholdense var de sgu.

Så var det Skálmöld fra Island. Jeg har sgu lidt svært ved at finde ud af helt nøjagtig hvad det er for en genre de spiller. Det er metal, men med meget lokal islandsk lyd med indover… Så om det er en slags islandsk folk metal, er vel den bedste beskrivelse.
Her blev der så sunget på islandsk, hvilket jeg også havde det lidt stramt med…. Men til trods for dette, var der mange spændende nuancer i deres musik, på grund af det folk islæt som mange af numrene blev præget af.
Og der var helt sikkert mange publikummer i salen der kendte til dette band på forhånd, for hold da kæft en fest der var da Skálmöld var på scenen.
Et super spændende bekendtskab.

Sidste band var Omnium Gatherum fra Findland.
Igen havde vi med god tung og lækker finsk metal at gøre…. Og igen havde vi en flok ekstrem energiske finnere på scenen.
Der var uptempo numre, og masser af teknisk fingertapping på guitarene.
Og endnu engang er der en frontmand der skal roses. Han havde et super godt tag på publikum, og han gjorde meget ud af at få øjenkontakt med de enkelte, for derefter at kast devilshorns afsted med et stort smil.
Igen var der moshpit på Platform 4.

Dag 2, og dermed sidste dag på dette års AR&M Nordic Festival var slut.
Endnu en fantastisk fed dag, dog rent musikals en smule under første dagen. Men de skal stadig have 3 ud af 5 stjerner for denne dag.

Tak til Aalborg Rock & Metal for det kæmpe arbejde der er lagt i dette arrangement.
Vi ses til næste år!!!

Af Fravn