Det er søndag, og det er tid til at lytte lidt god musik igennem. Vi har brugt noget tid på at lytte det nyeste udspil fra franske Archange igennem. Albummet, der udkom den 25. august, hedder “Flashback”, og er udgivet gennem Mighty Music/Target Group.
Vi har her at gøre med melodisk hardrock af den meget letfordøjelige slags. Det er meget lyttervenligt “syng-med-rock”, uden den helt store “WAOW-effekt”.
Allerede gennem de første numre “Walk All Over You”, “Live Forever” og “Gimme Your Love”, er vi blevet ramt af alle de velkendte klichéer i rock/pop musikken, uden at der ellers er kommet noget substans der gør det til en ekstraordinær spændende oplevelse. Men bevares, der er en masse omkvæd hvor der kan skråles med, hvis man virkelig er fan af Archange.
Bl.a. det efterfølgende nummer “Rock Non Stop”, har omkvædet med sig. Og godhjælpemig om de ikke også slår over i den klassiske “Nu-spiller-vi-kun-trommer-i-denne-del-af-omkvædet-og-får-publikum-med…..Oooog-så-tager-vi-den-lige-endnu-engang-for-prins-Knud-for-fuld-skrue”. Igen desværre meget klichéfyldt uden de store overraskelser.
En ting jeg alligevel vil fremhæve er forsanger Dan Pallas. Han ville kunne begå sig fint i et Scorpions tribute band. Hans stemme og klan er meget tæt på Klaus Meine. Om det er et tilfælde at de da også tydligt henter inspiration fra netop Scorpions, ved jeg ikke. Dokken og Ratt er også store inspirationskilder for Archange.
“She’s Electric” er et lille højdepunkt på dette album. Et helt ok rock nummer, som ikke er helt så klichéfyldt.
Med fare for at blive ved med at gentage mig selv, vil jeg nøjes med at lave en konklussion på dette album. For mig handler musik om stemning og følelser. Musikken skal ramme lytteren hvor det gerne skulle blive siddende i nervebanerne og give én den der ubskrivelige ophøjede følelse. Det kan være forskelligt fra person til person hvordan man bliver ramt af musikken. Men man skal rammes. Man skal huske musikken, og man skal have en trang til at vil høre det igen. Dette album fra Archange giver mig ikke den følelse. Jeg bliver ikke ramt på nogle måder. Jeg vil sige det sådan her: Albummet “Falshback” er en god skive at spille som opvarmning til en koncert hvor folk er på vej ind for at opleve deres yndlingsband. Det er god baggrundsmusik. Desværre ikke andet. Jeg høre albummet, men bagefter har jeg glemt det igen.
På grund af alt dette, kan jeg desværre ikke give “Flashback” mere en 2 stjerner.