I går udkom det længe ventede album “Waver” fra Unseen Faith, der er udgivet gennem Prime Collective. Det var samme dag som de holdt release party på Radar i Aarhus.
Vi har brugt dagen på at lytte dette yderst spændende album igennem….. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme…. Det var sgu en fornøjelse.
Der findes mange dødsmetalbands… Også i Danmark… Men der er ikke mange der rammer denne specielle lyd og atmosfære som Unseen Faith formår at gøre, stort set hele vejen gennem de 10 numre der er på “Waver”.
Åbneren “Lost World” sætter hurtigt tankerne i gang på at dette er ikke bare et “almindeligt” dødsmetal album. Der er så meget stemning og uhygge over de lækre detaljer i guitarspillet, som hele tiden bryder med det brutale billede.
I “Friend of the Devil” og “Dystopia” bliver der virkeligt kælet for detaljen i musikken og sammensætning. Der er så mange flotte og lækre detaljer i både guitar og trommer, der leder tankerne hen til Thy Art Is Murder. Jeg er slet ikke i tvivl om at de må have hentet masser af inspiration herfra. Og det gør ikke spor. Det er pisse godt, og Unseen Faith er sataneme gode til det. Det er Deathcore når det er smukkest (Hvis man kan bruge de ord i samme sætning) 😉
“The Sceptic” er så gennemgående grimt og ondt, at man fanme nærmest bliver en smule angst når man lytter til det. Det er grumt, tungt, og bare pisse lækkert!!! Kan vi kalde det musikkens svar på en god gyser?? Ja…. Det kan man sgu egentlig godt.
Kontrasten bliver derefter stor til nummeret “Intermission”. Det er et instrumental nummer, som jeg ikke helt har fundet ideen med endnu. Jo, det hedder “Intermission” (pause), men hvorfor dette nummer?? Er det her vi henter en fadøl inden koncerten rigtig fortsætter?? Hmmm… Jeg ved det ikke. Jeg ville gerne at det fangede mig i en stemning af uhygge eller spændning, som resten af albummet gør…. Men det lykkes ikke rigtig med “Intermission”.
Men fuck det…. efter 3:25 minutters “pause” er vi tilbage på sporet med sangen “(Don’t) Fear”. Den helt specielle lyd de formår at ramme med deres distortion på guitaren er sjældent hørt mere voldsom. Kun hos “Thy Art Is Murder” (nu bringer jeg dem frem igen), høre man den på den tunge langsomme måde Unseen Faith bruger den.
I S.O.S. bliver der også leget med vokalen. Det er den dybe growl, og den høje skrigene growl… Og hallo… Den sidder sgu lige i skabet. Og den er akkompagneret af henholsvis hurtige/voldsomme og langsom/tunge breaks i musikken.
Vi kunne fortsætte med at sætte flotte ord på et fantastisk fedt nummer som “Tree”, som nok er et af favoritnumrene på dette album, og vi kunne sige en masse om “Interlude”, som er et lille og meget mere stemningsfyldt instrumentalt break/nummer, samt slutsangen “Anchor Me”. Men vi lader det hermed være op til jer at lytte til “Waver”. Det er stort set et fejlfrit Deathcore album…. Og hallo man!?!? Det er et dansk album!!!
Til trods for det lille kiks de lavede med “Intermission”, vælger jeg alligevel at give dem fulde 5 stjerner. Det skal de have for originalitet og musikalske færdigheder. Jeg kan ikke gøre andet. Tak drenge, for et røvfedt album!!!