Endnu et spændende dansk band har kontaktet os vedr. deres debut EP. Og det er endnu et band fra Aarhus. Der er sgu gang i den i smilets by. Denne gang er det bandet Advocacy der har udgivet en EP med 5 numre. De blev stiftet i 2015. Advocacy fortæller at de er inspireret af gammelt 70’er progressiv, til nyere bands som Opeth, TOOL og Riverside. Det vil jeg lade den enkelte lytter om at bedømme. Min holdning til hvad de lyder som, er nok meget tæt på f.eks. Toto på seriøse steroider.
Men hvad synes vi om deres musik…… Da jeg startede ud med at lytte til det første nummer, som vel er en blanding af et decideret intro nummer, og et egentligt instrumentalt nummer, tænkte jeg……. Hvad dælen er det…. Er det en omgang fusions Jazz jeg skal til at lytte igennem….. Men nej (heldigvis 😉 ). 56 sek. inde i “Geophobia”, som nummeret hedder, slog de om… Heftige riffs og finurlige takslag bragede ud gennem mine højtalere…. Så var der sgu 
smæk for skillingen. En god solid bund og en fin guitar der spiller melodien godt ud. Og ja, det lyder sgu som noget Toto også kunne gøre…. Måske derfor de skriver at de for inspiration fra 70’ernes progressive musik.
Næste nummer hedder “The Believer”. Og, ja….. Nu bliver jeg sgu for alvor nysgerrig på hvem Advocacy virkelig er. Fucked up lækre tunge riffs som ville gøre et Rammstein nummer ære, brager ud i hovedet på mig. Men samtidig er der en lækker flot leadguitar der præger hele nummeret. Sangen på dette nummer, lyder en del som Dizzy Mizz Lizzy. Der er så mange fede elementer og sektioner i det her nummer, der bare gør at man bliver nøde til at høre det igen…… og så lige igen….
Tredje nummer hedder “Shattered Skies”. Her kommer det progressive virkeligt frem hos Advocacy. Et pisse fedt nummer med de skæve taktslag og lækre teknikaliteter… Det her er sgu intelligent Rock n’ Roll. Der er egentligt ikke så meget at siger om dette nummer… Det taler sit helt eget sprog, og det SKAL faneme høres. Skal jeg komme med en smule konstruktiv kritik, kunne jeg godt tænke mig at der var lidt mere power og aggressivitet i vokalen. Ellers fungere det jo bare hele vejen.
“When Hate Subsides” hedder det fjerde nummer. Og det er måske det nummer jeg har det mest svært med. Egentligt et ok Hardrock nummer. Men der er bare noget ved leadguitarens intro, samt stykker i løbet af nummeret 
som jeg føler ikke er 100% færdiggjort. Lidt som om man måske her er gået på kompromis med den gode melodi, og tænkt “den er der næsten…. Men fuck det, lad os bruge den”. Og igen synes jeg vokalen mangler lidt power…. Den bliver lidt for passiv…. Arbejd med det 😉
Sidste nummer på denne EP hedder “Never Ensured”. Lækre riffs, gode rytmer, til tider fint smæk på drengen… Og så igen de skæve taktslag som Advocacy nu ihvertfald har bevist at de kan….. Men også en smule let fordøjelig. Lidt ærgeligt, nu når specielt i de første 3 numre på denne EP virkelig viste overlegenhed på Advocacy’s tekniske færdigheder. Men måske er det mest fordi at de startede ud med at sætte barren meget højt. Og så har man som lytter det med at forvente mere.
Sååå… hvad er vores dom over denne debut EP fra Advocacy?? De startede benhårdt ud, og vidste virkelig hvad de kan på de første 3 numre. Det kunne egentligt have givet fuld skrue på vores stjerner. Men et enkelt nummer som “When Hate Subsides” synes jeg desværre falder igennem, og så slutter de af med et okay fedt, men lidt let fordøjeligt nummer i “Never Ensured”. Men jeg nægter dog at fjerne mere en max én stjerne. For, til trods at de kun har 2 år på bagen som band, og at de allerede viser det samspil som de gør, i den sværhedsgrad som over halvdelen af denne EP består af, så skal de ihvertfald have 4 stjerner.
Èn ting er sikkert her… Jeg skal ud og høre Advocacy live snarest!!! Giv dem et lyt på Spotify. De er sgu faktisk pisse fede hvis man kan lide progressiv Hardrock