Der var en duft af bøgeskov, fadøl og uforudsigelig rock, da Iggy Pop trådte ind på scenen lørdag aften. 78 år gammel, bar mave som altid, og med det blik der siger: “I aften er det jer, der skal holde trit med mig.”
Han åbnede med “TV Eye” og “Raw Power”, der straks satte adrenalinen på overarbejde – et råt, hurtigt stød, hvor publikum enten hoppede med, eller blev stående lidt forvirrede med deres gin & tonic. Kort efter var vi alle med, især da “The Passenger” gled ind som en velkendt fællessang, der kunne få selv den mest lørdags trætte publikummer til at lyse op.
Iggy bevægede sig som en blanding af en kat i kampklar position og et elastik, der hele tiden truede med at springe. Han lavede små spjæt, kastede arme i vejret, og på et tidspunkt glemte jeg helt at det rent faktisk var en ældre 78 årig mand der stod deroppe. Undskyld, men Iggy Pop er fucking sej!! Og den mand kender intet til ordet “pension”. Og hvorfor skulle han det, når han står deroppe med større energiudladning på 10min. end der er under en hel Dizzy Mizz Lizzy koncert? 😉
Han hev “Lust for Life” frem som en punket vitaminindsprøjtning, og senere fik vi “I Wanna Be Your Dog” – et nummer, der stadig lyder farligt, selv i 2025. Resten af setlisten var en blanding af gamle Stooges-klassikere og nyere, mere skramlede sager, der fik publikum til både at nikke taktfast og lave de der små, akavede festival-dansebevægelser, man måske ikke helt vil kendes ved bagefter. 😉
Afslutningsvis vil jeg også kaste en håndfuld roser efter hans band. Hold nu kæft de var tight. De spillede røven ud af bukserne. Og der var både Hammond orgel, og blæsere. Koncerten sluttede ikke så meget, som den mere eksploderede. Iggy forsvandt bag scenen, men energien hang i luften som en elektrisk tåge.
Iggy sejrede på Smukfest!!
/ fravn
