King Diamond – I audiens hos kongen
Da King Diamond blev offentliggjort til årets Copenhell, så var det jo nærmest ligesom at få lige det man ønsker sig til jul – så selvfølgelig havde jeg indfundet mig denne sene aften, der nærmest var gået over i nat, foran Hades scenen – nu skulle vi se om King Diamond kunne leve op til vores forventninger – og dette vel at mærke forventninger, der ikke var blevet skruet ned efter jeg havde fået meldinger fra kammerater, der havde sat ham for ganske nyligt til Sweden Rock og i Oberhausen, at han var i topform.
Det hele startede lige så teatralsk og dystert som det skulle – men altså bare på den der fede måde, som man kender og elsker det fra King Diamond.
Vi fik en sand perlerække af hits fra King Diamond og band, der ganske rigtigt, som rygterne meldte det bestemt var i topform.
Når man har så stor en stjerne som King Diamond – og når han så ovenikøbet har dansk pas, så giver det altså noget ekstra at se ham optræde på dansk grund, så han kan snakke dansk mellem numrene – at resten af bandet så måske ikke altid forstod ham, ja, det er så en anden sag 😉
Publikummet foran scenen var, trods det sene tidspunkt, mødt talstærkt op – og de var klar på festen fra starten af – og hurtigt var der flere crowdsurfere i luften – som en kammerat bemærkede at med så sene “badetider”, så var vi vel næsten ude i en omgang “night swimming…” ( og den lader vi bare stå uden at kommentere mere på…).
Når man som band hyres ind til et spot på en festival, så forventer publikum jo at du kommer med en form for greatest hits show – og det var heldigvis lige hvad der var tilfældet her – vi fik masser af gode numre og stærke versioner af blandt andet “Spider Lily”, “Two Little Girls”, “Sleepless Nights”, “Welcome Home”, “The Fatal Portrait”, “Masquerade Of Madness”, “Eye Of The Witch”, “Burn” – og som ekstranummer fik vi en rigtig stærk udgave af “Abigail”.
Undervejs fortalte den gode King Diamond, at der er indspilninger i gang for både King Diamond projektet, men så sandelig da også for Mercyful Fate – så med det in mente, ja, så kan vi da håbe på at vi ser en af disse konstellationer på dansk grund inden for det næste stykke tid – og så skal vi nok være klar igen.
Om King Diamond var den bedste koncert på Copenhell ved jeg ikke 100% (der er lidt konkurrence fra en flok ældre thrash-bands på den front), men det var en booking, der med adskillige længder overgik aftenens hovednavn, Billy Idol, som udover at blive nært her i en bisætning, helst bare skal forbigås i tavshed.
Kongen kom, så og sejrede – og tak for det!
Tekst: Martin Hildebrandt