I dag, den 29. november udkommer Anarchy Zone med deres længe ventede debut album, med titlen “Satans Island”. En omgang Thrash & Heavy, bestående af 7 numre.
Er det kun tiltænkt de unge energiske mennesker at starte en nyt band der spiller powerfuld metal? Eller kan man godt samle en håndfuld midaldrende mænd (undskyld Hendriks 😉 ) og tillade dem at gøre det? Er det muligt at disse gamle mænd med korslagte arme, der knap nok kan headbange til en hel koncert uden de skal hjælpes op fra sofaen dagen efter, kan starte et heavy band?
Ja for satan!! Anarchy Zone er det tydelige bevis på det. De har nu været i gang i et par år, og nu kom albummet endelig. Det er fuldfed Thrash & Heavy Metal de spiller. Det lyder som det det gjorde midt 80’erne, krydret med 90’ernes power metal guitarsoloer, toppet med en moderne lyd og tilgang til det hele. Og jeg tror sgu de har glemt at de er midaldrende, for der mangler ikke hverken power og overskud. de giver baghjul til ungdommen 😉
Jeg har lyttet albummet igennem nogle gange nu, og det vokser mere og mere på mig. Ikke dermed sagt at første gennemlytning ikke var god – for det var den. De ekstra gennemlytninger er mere fordi jeg ikke kan slippe det igen. Jeg skal lige have den og den sektion med endnu engang.
Anarchy Zone er allerede lykkedes med at lyde som – Anarchy Zone. De lyder ikke som de andre. Bevares, der er med sikkerhed hentet inspiration andre steder fra, uden at nævne navne kan man tænke på The Bay Area. Men med Anarchy Zone’s egen lyd, og sammensætning af den hurtige thrash og de powerfulde riffs, kombineret med de smukke guitar symfonier i soloerne, er dette deres helt egen lyd. Sonny’s karakteristiske vokal, og den smukke klang på guitaren. Lyden af Anarchy Zone.
Igennem dette 7 numre lange album får du det hele. Du får den hurtige thrashy lyd, du får de lækre heavy riffs, og så formår de at skrue mange af deres omkvæd sammen på en måde, der skriger til at vi skal synge med på dem live. Og det er fanme fedt!! Desuden får du masser af vanvittig smukke guitarsoloer, der leder tanker mod både Helloween og Accept. Og så vil jeg lige fremhæve deres selvbetitlede (er det et ord?) nummer “Anarchy Zone”, som har passager hvor de kommer helt ned og kilder i de lange løg, og du umuligt kan stå stille, om det enten er når du høre det live, eller hjemme på anlægget.
Der er så meget fedt på det her album, at de er tæt på topkarakter. Køb albummet og giv det til alle familiemedlemmerne. Så har I sgu noget at lytte til når julemaden og gaveoppakningen er overstået.
/Fravn
-
Anarchy Zone - Satans Island