Vi er klar til jer!!
Lige om lidt slås portene til Næstved Metalfest op – og derfor har vi taget fat i en række af de bands, der spiller på festivalen, for lige at lodde stemningen og tjekke dagsformen ud.
Her er det Tygers Of Pan Tang, som vi smidt en flok spørgsmål efter – spørgsmålene er besvaret af sanger Jack Meille.
Metaltone: Kendte I til Næstved Metalfest på forhånd?
Tygers Of Pan Tang: Vi er blevet inviteret af vores pladeselskab – Mighty Music – der også er en af arrangørerne, så derfra kender vi den.
Metaltone: Jeres sidste studiealbum “Bloodlines” udkom sidste år, så vil jeres show primært centrere omkring dette? Eller får vi en form for “Greatest hits”-show fra jer
Tygers Of Pan Tang: Vi har faktisk også smidt live album på gaden i maj, albummet har vi kaldt “Live Blood” – og det er vores første live album nogensinde (det blev optaget i Wales i august 2023 på “The Patriot”) . Vi vil spille nogle af de klassiske numre – primært fra de fem album fra de sidste 20 år (siden jeg kom med i bandet) – så der skal nok være noget for alle.
Metaltone: Hvis nu der skulle sidde nogen derude, der ikke lige kender til jer, kan du så lige sætte lidt ord på, hvem I er – og hvorfor vi skulle komme og se jeres koncert.
Tygers Of Pan Tang: Vi er et af de bands, der spillede en stor rolle i de tidlige 80’ere, hvor vi var med til at definere NWOBHM sammen med Iron Maiden, Saxon og Def Leppard. I de sidste 20 år har vi primært fokuseret på at huske vores historiske meritter og samtidig udgive nye album – og selvfølgelig spille live.
Metaltone: Kan du give os 3 numre, der sådan hurtigt kan give os en ide om hvordan I lyder? Og også gerne et par ord om hvorfor det er disse numre der er valgt…
Tygers Of Pan Tang:
“Suzie Smiled” – jeg har tidligere fået at vide at nogle mente af riffet fra denne, var lige så genkendelig som “Smoke On The Water”
“Gangland” – mit eget favoritnummer med Tygers – og det har det været siden jeg var en teenager – det er med masser af riffs, det er hurtigt og alligevel melodisk.
“Only The Brave” – det er vores mest spillede nummer på de digitale platforme – det har rundet over 6 millioner streams – så det må jo betyde et eller andet.
Metaltone: Når I er færdige med jeres koncert – hvor kan man så fange jer efter koncerten? Hvis nu man vil give high fives, tage selfies eller dele en øl?
Tygers Of Pan Tang: Hvis I kigger efter mig – så er det ret nemt hvis der er en vinyl/cd-shop – der hænger jeg som regel ud efter vores show – vi forsøger at arrangere en form for “meet & greet” – altså af den gratis slags selvfølgelig – og der vil vi gerne sige hej, give high fives, skåle og hvad der ellers måtte være – og vi signerer også gerne cd’er, vinyler eller hvad I ellers måtte have medbragt.
Metaltone: Kommer I til at være festivalgængere før eller efter jeres show?
Tygers Of Pan Tang: Vi vil formentlig ankomme tidligere på dagen – men jeg er ikke særlig god til at huske vores tidsplaner – så måske 😉
Metaltone: …og er der andre bands på plakaten, som I vil anbefale os andre at tjekke ud?
Tygers Of Pan Tang: Jeg ville ønske at vi havde mere tid, til at nyde de fede bands vi deler scene med – men vores tidsplan er meget stram denne gang – men når det er sagt, så har festivalen et rigtigt fedt lineup, så det er svært at fremhæve kun et par enkle bands…
Metaltone: Har du nogle sidste bevingede ord, som du vil give videre til dem, der sidder derude og læser med?
Tygers Of Pan Tang: Husk at musik er en “live”-ting – så tag til alle de koncerter du kan!
Tekst: Martin Hildebrandt
Foto: Tygers Of Pan Tang
Facebook: tygersofpantangofficial