Lørdag, og dermed 3. dagen på Copenhell 2018, bød som de andre dage, på et godt og bredt program.
Lettere træt efter en dag i går, hvor der nok var kommet et par øl og shots for meget indenbords, var vi lidt matte i betrækket, men dog klar til en ny dag fuld af god musik.
Det første vi skulle opleve var danske LIVLØS, som skulle åbne ballet på Hades kl. 13.00.
Hvad er bedre en en god gang død til middagsmad 🙂
Jeg har efterhånden set LIVLØS nogle gange. Alle koncerter der er foregået på mindre scener på spillesteder rundt om i landet.
Nu skulle de stå på Copenhell’s næststørste scene, og jeg var meget spændt på at se om de kunne fylde den ud.
Og det kunne de. De gav et brag af en koncert…. Igen, fristes man til at sige… For jeg har aldrig endnu oplevet en kedelig LIVLØS koncert. De er et vaske ægte liveband.
Frontmand Simon Olsen svigter aldrig, og han var her, der og alle vejene på denne store scene.
Der blev også plads til Bassist Søren Frambo, som altid har haft potantialet som showman… Og det kom til sin rette på denne scene… Generelt så det ud til at bandet følte sig godt tilpas, og de gav den hele armen… Publikum kvitterede da også med en yderst livlig fest i støvet foran scenen.
LIVLØS er helt klart klar til at gå en liga op. Tak for en fed eftermiddagsfest 🙂
Næste oplevelse på programmet, var en lidt anerledes Copenhell oplevelse.
Det var den ikoniske Jakob Stegelmann der kom til Copenhell med det 65 mand store Sympfoniorkester fra Aarhus.
Han tog de mange tusind metalheads, der stod klar foran Helviti, gennem en musikalsk historie om bl.a. musik fra Marvel og DC universerne, samt spil og selvfølgelig Star Wars.
Der blev crowdsurfed til temaer fra bl.a. de gamle Superman film, og publikum gik helt bananas da selveste Darth Vader’s tema, “The Imperial March” afslutningsvis væltede ud over Copenhell.
En sjov, og anerledes musikalsk oplevelse, som blev super godt taget i mod.
Og jeg tænker, at det må være sjovt for det her sympfoniorkester at spille for sådan et engareret og energisk publikum, frem for at spille i én eller anden sal, foran nogle stillesiddende folk der lige kan anstrenge sig til at bifalde med et golfklap 😉
Nu skulle vi tilbage til Hades, og endnu en gang dansk. Denne gang skulle det være de energiske, og altid yderst velspillende herrer fra Defecto.
Jeg havde længe set frem til at opleve Defecto skabe en fest, med deres lyttervenlige, og do hårdtpumpede melodiske heavy metal.
De havde inden denne koncert markedsført koncerten som en ekstraordinær fed Defecto-koncert med ekstra lækkerier.
Vi fik alle de gode og lækre Defecto sange, men jeg manglede alligevel lidt.
Det var en fed koncert, og det skal vi ikke tage fra dem…. Men…. Og der er desværre et men….. Jeg synes ikke koncerten blev ekstraordinær. Copenhell-magien udeblev.
Det var en god Defecto koncert som dem jeg har set før. Det eneste anerledes her, var at det var på en større scene.
Men gutterne spiller bare pisse godt hver gang, og deres volkale harmonier når Frederik Møller (guitar) og Thomas Bartholin (bas) træder ind som kor, lyder mega fedt hver gang.
Defecto… I var pisse fede som altid… Måske havde I bare sat barren for højt, i forhold til hvad der var muligt at levere denne dag.
Nu skulle vi tilbage til Helviti igen, hvor det hele nu skulle foregå under bæltestedet.
Det kan jo kun være amerikanske Steel Panther vi snakker om.
Det her var første gang jeg skulle opleve dem. Jeg havde altid hørt at de var underholdende… Men det er jo en kraftig underdrivelse i forhold til hvad vi fik på Copenhell.
Det er første gang jeg har været til en heavy metal koncert, og i den grad stået og skreget af grin. Det var jo nærmest en kombination af rock n’ roll koncert og stand-up.
De her gutter skal opleves… Jeg kan umuligt genfortælle deres jokes og snakke på scenen, uden at lyde plat… Men de kan… De gjorde det med en kæmpe charme, udstråling og glimt i øjet, at det var helt ok når Satchel (lead guitar), kigger i sin ene håndflade, og på gebrokken dansk siger “Vis mig dine bryster”…. Eller når han kigger i den anden håndflade, og han om forsanger Michael Starr siger “Han har en lille pik”, hvor efter Michael Starr gestikulere over publikums kæmpe griner, og siger “thank you” med et kæmpe smil, udelukkende fordi han ikke aner hvad der bliver sagt.
Men med titler på numre som “Gloryhole”, “Goin’ in the Backdoor”, “Asian Hooker” og “Poontang Boomerang”, ved man at det her er specielt, og samtidig poesi i høj klasse 😀
Efter en god griner med Steel Panther, hvor vi også lige må sige, at de spiller skide godt… Det er ikke kun spas og gøjl, så holdt vi lige en lille pause fra musikken, for at få lidt mad og lidt kaffe.
Efter en slapper, skulle vi nu prøve noget nyt og vildt….
Det var på Pandæmonium slaget skulle stå…. Igorrr er noget meget originalt… Men det er dæleme også bizart og vanvittigt.
Jeg tror at vandende er meget delt når vi snakker Igorrr… Mange elsker det, og mange kan simpelthen ikke finde ud af hvad det er der foregår når de træder ind på scenen.
Koncerten går i gang, og en kvinde kommer ind, synger noget opera lign. vokal… Egentlig en rigtig flot vokal… Men man skulle tro hun var på et eller andet… Hun er vild, hun er rolig, hun virker fortabt, og hun virker glad. Det hele og alle følelser vælter ud af hende, mens hun synger og optræder.
En mand, som nærmest virker dyrisk, kommer ind og skriger sin fortælling ud… Når han ikke er på, pakker han sig sammen til en lille klump på scenen, som om vilddyret går i hi….
Dette er blot en fortælling af hvad der foregår i de første 4 numre, mens den hidsige musik vælter ud over os.
Nogen elsker det, andre gør ikke….. Jeg høre nok til den sidste… Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af det her musik, og jeg forlod Pandæmonium området inden koncerten var slut.
Men en anerledes, sjov, men samtidig mærkelig oplevelse var det.
Men men men…… Nu skulle vi til Helviti, og se noget af det jeg havde set meget frem til….
De tyske powermetal legender fra Helloween var kommet forbi Copenhell på deres Pumpkins United tour. De gamle Helloween drenge, Kaj Hansen og Michael Kiske var igen med, og det blev jo en total legendarisk koncert.
De havde med dette set-up ikke mindre end 3 guitarister og 3 sangere.
Kaj Hansen sang numre fra det tidlige Walls of Jericho album… Det var en medley med fuld skral og dobbeltpedal på “Starlight/Ride the Sky/ Judas/Heavy Metal (Is the Law)”. Total nostalgi der fanme nærmest kunne fremkalde en tåre i selv det hårdeste metalhead.
Koncerten var generelt en fest, og det så ud til at samtlige folk på scenen havde det skide sjovt. Det lignede nærmest en hyggelig jam session, hvor alle de fedeste numre indgik.
Fra “Keeper…” albummene var der også store hits som “Halloween”, “Eagle Fly Free”, “Future World” og mange flere.
Hele denne legendariske oplevelse sluttede af med det hit der for alvor gjorde Helloween store i Europa, nemlig “I Want Out”.
Dette var min første Helloween koncert i de 30 år jeg har hørt dem….. Og det var hele ventetiden vær!!!
Alestorm var det næste stop denne dag.
De gik på Hades kl. 22.45 med deres yderst festlige Pirate Metal. En blanding af power- og folk elementer.
Hele dagen havde der gået folk rundt på pladsen i pirat kostumer, og nu fik de frit løb for deres følelser.
Der var dæleme smæk på foran Hades, og til tider så folkemængden nærmest ud som et oprørt hav, hvor bølgerne væltede ind over hegnet til security folkene foran scenen. Bølgerne var bare ikke vand, men menneskekroppe. Der blev crowdsurfed som sjældent set, og jeg er sikker på der blev slået rekord til denne koncert. Security var i den grad på overarbejde her. De havde sved på panden, og følte sig nok lidt presset, men publikum havde en fest.
Alestorm skabte den fest jeg havde håbet og egentlig også forventet på dette års Copenhell.
Hermed vil vi afslutte vores beretning fra Copenhell 2018.
Vi har fået sat ord på 20 koncerter i vores 3 reportager. Der var selvfølgelig mange flere koncerter som vi desværre ikke har fået dækket. Men har du set dem, ved du jo selv hvordan de var.
Og det kan godt være at vi ikke altid er enige i hvordan en koncert har forløbet… Har den været god eller dårlig… Det er jo det spændende ved musik og performance… Vi bliver ramt forskelligt.
Men overordnet set, håber jeg alligevel at vi kan blive enige om at dette års Copenhell, har været helt igennem fantastisk på alle måder. Musikken var god, vejret var godt, publikum var fantastiske, og alle de frivillige på Copenhell var super… Et kæmpe skulderklap til alle, skal der lyde herfra.
Og yes baby…. Vi ses til næste år på Copenhell 2019!!!
Af Fravn