Manowar – Scandinavian Congress Center Aarhus – 31. Januar 2016

Manowar – Scandinavian Congress Center Aarhus – 31. Januar 2016

METALTONE var til stede da “The Kings of Metal”, Manowar gav koncert I Aarhus den 31. januar. Undertegnede havde set mega meget frem til denne koncert, da det var den første Manowar koncert jeg deltog i, til trods for at jeg har lyttet begejstret til deres musik de sidste 26 år. Det blev en koncert med lidt blandede følelser. Lad os tage alt det positive først. Deres setliste på aftenen var super fed. En masse gode gamle sange som f.eks ”Manowar”, ”Kings og Metal” og ”Hail and Kill”. Det var virkelig guf for de fremmødte fans… Bevares, der var mange andre numre de også gerne måtte have spillet fra deres store superfede bagkatalog. Og måske burde det da også kunne have ladet sig gøre, da koncerten kun varede godt halvanden time… Det bør de kunne gøre bedre, til trods for deres fremskredne alder. Men fed setliste var det. Og der var dælme knald på… Tordenguder burde man kalde dem. Hele kroppen kom i vibrationer når de virkelig trykkede den af. Publikum var super oplagte fra starten. Scenen var stort opsat, nærmest som et græsk tempel. Der var masser af røg og storskærme med mere eller mindre vellykkede filmsekvenser med figurende fra deres mange pladecovers. Når man siger Manowar, skal man jo også sige Eric Adams. Til trods for at manden vel nu er 61 år, så findes der stadig ikke én eneste Heavy Metal sanger der kan nå ham til sokkeholderne. Han synger simpelthen bare fantastisk. Han kan skrige sin hals ud det ene øjeblik, hvor efter han synger så englene misunder ham. Den mand kan synge det hele. Og det gjorde han i den grad denne aften. Han skreg som var han besat af en dæmon i slutningen af ”House of Death” (hvilket i øvrigt lød pisse fedt og syret). Og på nummeret efter, som var ”The Dawn of Battle”, sang han omkvædet så hårende rejste sig på armen. Har man sagt Manowar og Eric Adams, må man også sige Joey DeMaio. Han har sgu altid været en underlig type. Meget klichefyldt og til tider arrogant at se på. Men sådan er det. Det er hele hans setup. Og man kan ikke tage fra manden, at han er en fremragende bassist. MEN…. Og her kommer de lidt negative ord. Joey havde sin obligatoriske bassolo. Han skulle bl.a. fremføre ”Sting of the Bumblebee”. Men det var dælme ikke til at høre. De spillede så djævelsk højt så hans solo i bedste tilfælde kun lød af helvede til. Det var et stort miskmask af larm og skinger ørevridende fuck-up. Hele koncerten igennem spillede de sindssygt højt. De mener det sgu når de synger ”When we are in town, speakers explode”. Det er første gang jeg har været til en koncert hvor jeg kunne se mig rundt på folk der blev nød til at holde sig for ørerne når tonerne blev for skingre. Nå….. Men som opsummering var det alt i alt en fed koncert. Den måtte godt have været 4-5 numre længere, vel at bemærke hvis de havde skruet en smule ned for lyden. Men helt klart er vi klar, hvis og når Manowar kommer til Danmark igen.