End My Sorrow – Debut album – “Of Ghostly Ecoes”

End My Sorrow

Vokal: Anne-Mette Nielsen

Guitar/vokal: Christian H.B. Jensen

Guitar: Snade

Bas: Jens Kruse Andersen

Trommer: Jesper Skousen

 

”Of Ghostly Echoes” er titlen på det længe ventede debut album fra det danske band End My Sorrow.

Lad mig med det samme sige det som det er…. Det er et ambitiøst projekt de har haft gang i. Og det er tydeligt hvor de vil hen med dette album… De vil gerne ramme en genre hvor der ikke er mange om buddet i Danmark. Kvintetten fra Grenaa spiller en blanding af melodiøst metal med den smukke rene kvindelige sangstemme, kombineret med hardcore doom-metal hvor det er den ondskabsfulde growl der dominerer. Og så er spørgsmålet om projektet lykkes for dem?? JA!!! Det gør det sgu…

METALTONE deltog på deres release-party for lidt over en måned siden, hvor de spillede hele albummet fra ende til anden. Her var det lidt blandet med oplevelsen, som mest af alt skyldes at lyden på aftenen var dårlig. Ofte blev musikken en mudret fornøjelse, hvor det var svært at finde hoved og hale i de enkelte numre.

Men nu har vi haft fornøjelsen at lytte deres album igennem. Det er flot produceret, lyden er perfekt, og numrene er skruet helt rigtigt sammen. Melodiøst, smukt, harmonisk, men samtidig ondskabsfuldt, tungt, råt og forbudt for børn…. Det er pisse fedt!!! Hele vejen gennem de 11 numre der er på deres debut album, følte jeg mig underholdt. Og de efterfølgende par gange jeg har lyttet til det, blev der ved med at dukke nye spændende nuancer op i de enkelte numre. ”Of Ghostly Echoes” er som et maleri, hvor du finder en ny spændende detalje hver gang du ser på det.

End My Sorrow er tydeligvis godt sammenspillet. Alt sidder lige i skabet. Det er alt fra Jesper ”Mr. God of Thunder” Skousen på trommer, til den sublime og røvfede lyd der er på Jens Andersens bas. De to guitarister Christian og Snade fyre de ondeste, tungeste OG samtidig dejligste riffs af. Anne-Mette har en ren og pæn stemme, der passer perfekt til de melodiøse dele af deres numre, hvor Christians bestialske growl rammer den perfekte harmoni med den grimme og onde del af deres musikunivers.

Kan du lide melodiøst metal med en twist at ond doom, kan vi klart anbefalde ”Of Ghostly Echoes”. Og vi på redaktionen ser meget frem til mere med End My Sorrow.

Tracklist:

  1. Wither Away
  2. Show Burning Red
  3. Past Horizons
  4. Shappes of Darkness
  5. From a Distance
  6. Flaming Heart
  7. Because of You
  8. War of the Blind
  9. Behind the Truth
  10. Broken
  11. Dead End