Anthrax – Cursum Perficio – anmeldelse

10 år efter “For All Kings” er Anthrax endelig på gaden med deres nye album “Cursum Perficio”, som egentlig betyder “at fuldføre sin rejse”, “eller at fuldende rejsen”. Det håber vi dog ikke skal forstås bogstaveligt med dette nye album. For Anthrax er i den grad tilbage efter nogle mere eller mindre middelmådige albums op gennem 00’erne og 10’erne.

“Cursum Perficio” viser at de altid så legesyge Anthrax er blevet voksne, med en mere “voksen” tilgang til numrene end de tidligere har været, dog uden helt at glemme den legesyge DNA i Anthrax’s lyd. Og heldigvis for det.

Det kan allerede høres på albummets første track “The Long Goodbye”. Et nummer der stadig emmer af Anthrax og deres lyd, spilleglæde, men også noget modenhed der kan høres gennem hele albummet. Og ja – det er skørt at snakke modenhed om et band der har eksisteret siden start 80’erne, men de har altid været sådan et band der har bevæget sig på kanten af drengerøv og voksenlivet.

“It’s For The Kids” som var første singleudspil pryder selvfølgelig også albummet. Et nummer som samtidig er et perfekt live-nummer, som de beviste hen over sommerens festivaler, heriblandt Copenhell.

Nummeret “The Edge of Perfection” er nok et af de mest – ja – perfekte Anthrax numre. Det er smukt, velkomponeret, og gennemført til perfektion. Scott Ian roser da også selv nummeret, og mener det er det bedste og mest helstøbte numre han nogensinde har været med til at skrive.

Et par af mine favoritnumre på albummet må være bl.a. førnævnte, men bestemt også “Infectious”, som er en langsommere og tungere skæring, med et fantastisk guitarsolo stykke. Velskrevet og headbanger-venlig fra start til slut.

“NYC 93” er et mere klassisk Anthrax nummer, som bringer minderne tilbage til tiden omkring “Persistence of Time” perioden.

Og så er der jo “Watch It Go”, der vel kan beskrives som albummets “lad os smadre vores instrumenter, og få det til at lyde rigtig fedt imens” nummer. Det er et lidt specielt nummer, hvor vokalen bliver kørt underligt mudret igennem, mens der tonses løs på alle instrumenter, for derefter at gå helt ned i et rock n roll langsomt omkvæd. Og det er alt imens at det hele er gennemført fedt!! Og for lige at fuldende et fedt nummer, kommer et af de til dato, lækreste breakdowns 2:28min inde i nummeret….. Selv tak for anbefalingen 😉

Alt i alt et pisse fedt album, med kun ganske få steder hvor jeg kommer til at zoome ud fordi jeg ikke lige bliver fanget i nummeret. “Cursum Perficio” er en klar anbefaling herfra. Og ja, det klæder den klassiske Anthrax-lyd at bandet er blevet en smule mere voksen, og lidt mindre drengerøv, selvom vi elsker begge dele hos dem.

/ fravn