Persecutor: Hæsblæsende thrash-angreb, eksplosiv moshpit og solen brudt frem over Næstved
Lørdagen på Næstved Metalfest blev for mit vedkommende skudt i gang af et af landets absolut mest pålidelige thrash-maskiner. Horsens-kvartetten Persecutor trådte ind på scenen i de tidlige eftermiddagstimer, men hvis nogen på pladsen stadig lå med lidt øjensøvn eller snigende tømmermænd, blev det effektivt blæst væk fra første anslag. Der var i den grad fuld fart på fra starten, og pladsen fyldtes hurtigt op af et tørstigt publikum, der var kommet for at få en ordentlig omgang kompromisløs neo-thrash.
At opleve Persecutor live er altid en garant for tårnhøj energi. Efter at have anmeldt deres seneste udspil, *Casualties of Violence*, fra marts måned i år – samt set dem så sent som ugen forinden til Boringhell Fest – ved jeg efterhånden, at drengene knap nok ejer konceptet “en off-dag”. Spilleglæden lyste ud af scenekanten, og bundniveauet var som altid ekstremt højt, hvor stilen lod *speed over finesse* regere uden ubekvemme pauser til at trække vejret.
Frontmand Christian var i forrygende humør og fik hurtigt kontakt til de forreste rækker: *”Vi spiller en masse nyt i dag – men også noget gammelt lort, så her kommer ‘Cannibal Island’!”* udbrød han med et grin. Det udløste prompte en massiv Wall of Death med et imponerende antal deltagere, og circlepits rullede over dansegulvet stort set uafbrudt fra start til slut.
Sættet bød på en stærk balance mellem de nyere, knivskarpe salver og ældre favoritter. Undervejs fik vi leveret nådesløse hug som “The Hangman” samt de nye numre “A Way in Life” og “Broken Arrow” – hvor sidstnævnte lige nåede at blive præsenteret en smule forkert af Christian i farten, hvilket kun bragte et herligt, uformelt smil frem på scenen.
Publikumsreaktionen var ikke til at tage fejl af: skyer af løftede næver, horn og fadøl prægede billedet. Der blev både crowdsurfet og gjort forsøg på stagediving fra bølgebryderen. Da bandet satte ind med publikumsfavoritten “Legacy”, kunne folk gætte sangen ud fra allerførste strofe. Det klassiske “åååh-åååh”-stykke fik fællessangen til at gjalde over Næstved, kun skubbet yderligere i gang af Christians opfordring: “Vi tager den lige en sidste gang – og så synger I så højt, at det kan høres helt hjemme i Horsens!”.
Som en ekstra bonus lykkedes det Persecutor undervejs i deres hæsblæsende sæt at få presset de sidste tunge skyer væk og skubbe solen frem over festivalpladsen i Næstved. Persecutor leverede endnu en gang et kompromisløst, festskabende show, hvor energien og kontakten til publikum var i absolut højsæde.
Tekst: Martin Hildebrandt