Illdisposed: Subwoofer-tyngde, tør humor og en urokkelig dansk metalinstitution
Selvom man har trådt sine børnesko i det danske metalmiljø i årtier og hørt dem uendelig mange gange foran scenen, så er der enkelte bands, man besynderligt nok aldrig har fået sat sig ned for at anmelde på skrift. Aarhusianske Illdisposed er for mig ét af de bands. Men når man står over for en af landets absolut største dødsmetal-institutioner, skal de ikke vurderes som et hvilket som helst nyt, ungt håb – de skal opleves og anmeldes med den veneration og respekt, der tilkommer ægte veteraner. Og spørgsmålet i 2026 er jo altid det samme: Har de stadig den brutale relevans i behold, eller er det blot en hyggelig tur i nostalgimaskinen?
Svaret faldt hurtigt og kontant. Da bandet trådte på scenen, var pladsen efterhånden blevet tætpakket med et loyalt publikum, og fra første anslag blev den velkendte, ekstremt tunge “subwoofer death metal”-lyd installeret direkte i mellemgulvet på os. Som jeg måtte konstatere over for min kammerat ved siden af mig i øllens skær: *”De lyder simpelthen helt rigtigt på den helt rigtige måde!”*
Sættet var et sandt parade-tog af tunge hits og rammende riffs. Klassikere som den uundgåelige ”Weak Is Your God” sendte øjeblikkeligt chokbølger gennem pitten med sin ikoniske intro og tog i den grad kegler. Og da “It’s Time to Dominate” blev fyret af, eksploderede de forreste rækker i en skøn blanding af moshpits, circlepits, hejste fadøl og en skov af horn i luften.
Bo Summer i front leverede sin dybe, karakteristiske brølevokal med masser af overskud, ledsaget af den altid tørre og jyske humor, som man ganske enkelt ikke kan lade være med at holde af. “Jeg beklager meget, at I får solen lige i øjnene… til gengæld lover jeg regn i morgen!” lød det tørt fra scenekanten.
Selv da teknikken drillede, og der opstod et kortvarigt udfald på hovedlyden, lod veteranerne sig ikke slå ud af kurs. Pausen blev fluks brugt på at skåle med det tørstige publikum, og da strømmen kom igen, fortsatte damptromlen ufortrødent – at der så kom endnu et udfald slog ikke bandet ud. Da vi nåede til vejs ende, konstaterede Bo med et skævt grin: *”Vi har plads til to sange mere og vil så gerne spille for jer – så her kommer noget gammelt lort!”*
Det “gamle lort” viste sig at være det legendariske højdepunkt i form af “Submit” fra 1994-debuten af samme navn, hvilket udløste et brøl af ren jubel hen over pladsen.
Illdisposed viste endnu engang, hvorfor de har været et fast og urokkeligt anker på den danske metalscene i årtier. Erfaring, urokkelig tyngde og usvigelig spilleglæde var koncertens bærende elementer – og de beviste med al ønskelig tydelighed, at de i 2026 er nøjagtig lige så relevante, underholdende og tunge som altid.
Tekst: Martin Hildebrandt