Empire Drowns: Tung og lækker døds-melankoli i den tidlige eftermiddagssol
Dansk melodisk dødsmetal er en tætpakket genre, hvor feltet af lovende bands er stort, men hvor kun de færreste formår at tage det endelige skridt over i det usvigeligt overbevisende. For Empire Drowns var opgaven til dagens åbningskoncert klar: Kunne de tage den tætte, moderne studieproduktion og transformere den til et levende, scenisk brag i fuld dagslys? At frontmand Michael H. Andersen samtidig har en dobbeltrolle som festivalarrangør kunne måske lugte af en lille hjemmebanefordel, men lad det være sagt med det samme: Empire Drowns har skabt et fundament, der står klippefast helt af sig selv.
Selvom mørket og regnen glimrede ved sit fravær i den tidlige eftermiddagssol, var pladsen glimrende fyldt op af et opmærksomt publikum. Moshpitten lod liiige vente på sig i varmen, men stemningen manglede bestemt ikke kulør – for hvornår har man sidst set melodisk dødsmetal indhyllet i en lind strøm af sæbebobler fra publikums medbragte boblegeværer? Det var en fornøjelig og surrealistisk kontrast til det tunge lydtæppe.
På scenen viste Empire Drowns sig som en særdeles sammentømret enhed med et knivskarpt greb om balancen mellem det kompromisløst brutale og de bærende, melodiske passager. Frontmanden leverede præcis den tørre, mørke humor og scenetilstedeværelse, der fik folk til at spærre øjnene op. “Jeg er faktisk lidt ked af, at det ikke regner i dag – når man spiller død, skal det altså regne,” lød det tørt fra scenen, før bandet fyrede op under den tunge skæring ”Santiago”.
Efterhånden som koncerten skred frem, og publikum for alvor vågnede af eftermiddagsdvalen, kom der for alvor næver og horn i vejret foran scenen. Kontakten mellem band og plads sad i skabet, leveret med glimt i øjet: “Har I det godt?” råbte frontmanden ud over pladsen, hvortil et begejstret “Jaaaah!” gjaldede tilbage. Svaret faldt promte: “Nej – man skal have det dårligt!” Tæt på sættets afslutning blødte han dog op: “Nu er det okay at have det godt – vi går af lige om lidt!”
Kombinationen af tung melankoli og den løssluppne stemning kulminerede i et herligt antiklimaks, da bandet takkede af og overlod udgangsmusikken til Monty Pythons “Always Look on the Bright Side of Life”. Vores fotograf Johnny fangede egentlig koncertens essens meget præcist med sine stikord: “Det var tungt og lækkert!” – og selvom jeg nødigt vil give ham alt for meget ret, så rammer det plet.
Empire Drowns leverede en velspillet og yderst stemningsfuld koncert, hvor melodi og aggression gik hånd i hånd. De beviste, at de ikke bare er endnu et navn i mængden, men et band, der med overskud og stærke kræfter formår at løfte den danske dødsmetal-scene – selv i skærende solskin og sæbebobler.
Tekst: Martin Hildebrandt