Manticora – Stærkt show i sommeraftenen!

Foto: fravn_photography

Torsdag aften efter mørkets frembrud var det blevet Manticoras tur til at give os et show – og det var lige præcist hvad vi fik denne aften.

Pladsen foran scenen var rimelig fyldt med mennesker – og temperaturen denne sommeraften var også faldet lidt, så det gjorde også noget ved energien blandt publikum.

Manticora har en meget storladen lyd – altså på den fede måde – og deres show var lige præcis det der passede ind på scenen denne aften.

Foto: fravn_photography

Vi havde jo snakket med Manticora på forhånd, i forbindelse med vores optakts interview – så vi havde jo lidt en ide om hvad vi kunne forvente – og det fik vi til fulde indfriet – og mere til.

Manticora har jo udgivet snart mange album – og senest “Mycelium” og vi fik da også flere numre fra dette fremragende album – selvfølgelig blandet med en stribe “Greatest Hits”.

Undervejs fik forsangeren, Lars, proklameret at når Michael (forsangeren fra Withering Surface) kunne spille på hans egen festival, så kunne Lars da også – og det er vi glade for at han og bandet gerne ville – og det passer så også med at næste gang begge bands skal spille, så er det sammen i Japan – så det bliver også en stærk tur, som vi ser frem til at høre mere om ved en anden lejlighed.

Setlisten denne aften var:

Winter Solstice

Necropolitans

Golem Sapiens

Beast Of The Fall

Disciples Of The Entities

Slaughter In The Desert Room

Echoes Of A Silent Scream

A Long Farewell

Tekst: Martin Hildebrandt

Foto: fravn_photography