Næstved Metalfest – Optakt med Vanir

Foto: Natacha Dubledear allen

Klar til at give den gas til Næstved Metalfest!!

Lige om lidt slås portene til Næstved Metalfest op – og derfor har vi taget fat i en række af de bands, der spiller på festivalen, for lige at lodde stemningen og tjekke dagsformen ud.

Her er det Vanir, som vi smidt en flok spørgsmål efter – spørgsmålene er besvaret af Martin Rubini (Vokal).

Metaltone: Kendte I til Næstved metal fest på forhånd?

Vanir:  Ja det gjorde vi. Jeg og Jon (trommer) har også optrådt til NMF med vores andet band Lotan. Super hyggelig festival som vi glæder os til at optræde på igen!

Metaltone: Jeres seneste, og i øvrigt glimrende. album, “Epitome”, er jo fra i år og stadigvæk ganske nyt – så bliver det primært fra dette album at I giver os et show? Eller bliver det mere en omgang “Greatest Hits”?

Vanir: Fokus for showet bliver Epitome. Fun fact er, at Cover til albummet er lavet af David Troest, der maler på festivalen, og er et billede af Magrete af Sambria der kæmpede for sin søns ret til tronen i Slaget ved Næstved ikke langt fra hvor Festivalen afholdes.  – Sorte Grethe blev hun også kaldt på grund af hendes lange sorte hår. Slaget endte i øvrigt ret blodigt og ikke til tronarvingens side.

Metaltone: Hvis der nu skulle sidde nogen derude, der ikke kender til jer på forhånd, kan I så lige sætte et par ord på, hvem I er – og hvorfor man skal komme og høre jer?

Vanir: Vanir spiller melodic Death/pagan metal og har gjort det siden Aldarok albummet i 2015. Hvis man kan lide en kombi af svensker død med elementer af black så burde det være lige til at gå til.

Metaltone: Kan I også komme med 3 numre, der giver et billede af hvem I er – og hvorfor vælger I lige netop de numre?

Vanir: De tre numre fra Epitome, der meget godt viser vores bredde i lyden, ville være.

Twisting The Knife

One man Army

Wood Iron and will

Disse nummer viser lidt de tre sider af, hvad vi er som band og vores take på melodic death genren.

Foto: Natacha Dubledear allen

Metaltone: Når folk nu har hørt jer til koncerten, hvor kan man så finde jer efterfølgende, hvis man skal have styr på high fives, selfies eller skål?

Vanir: Uha, der kommer meget fedt på næver i år. Men to favoritter er nok Necrophobic og Satyricon.

Vi spiller lige før førstnævnte, så vi lover at gøre plads til at man kan nå både os og Necrophobic, da vi selv er ivrige for at se dem – og kom endelig forbi til en skål og en snak!

Metaltone: Skal I selv være festivalgængere før og/eller efter jeres egen optræden? Og er der andre bands på plakaten, som I vil anbefale os andre at opleve, når nu vi har chance?

Vanir: Vi spiller i Randers dagen før, men er at finde på festivalen hele lørdagen. Det er et fedt event, der er bygget op omkring en af DK’s ældste byer, det støtter vi 100%. Udover de allerede nævnte er Demonical bestemt også værd at tjekke ud.

Metaltone: Når så I er færdige i Næstved – og folk ikke kan få nok af jer – hvornår er der så chancen for at opleve jer igen?

Vanir: Vi har en række shows tilbage i år, inden vi går i studiet igen (vi arbejder på nyt).

Men de næste shows i Danmark er Raise your Horns på Bornholm og Copenhagen Metal Fest. 

Derudover har vi et par jyske datoer i efteråret. Følg os på Facebook, så skal vi nok lave en masse støj.

Metaltone: Har I afsluttende nogle bevingede ord til de folk, der sidder derude og læser med?

Vanir: Vi glæder os til at spille for jer og håber at møde en masse af jer fanatiske mennesker der gør en festival levende. Husk at bruge lidt tid på at sætte pris på de historiske rammer festivalen afholdes i – og forundres over historiens vingesus og hvad den har været igennem for at vi i dag kan stå og nyde en fadøl og høre tråd.

Vi ses i næver!

Tekst: Martin Hildebrandt

Foto: Natacha Dubledear allen

Facebook tags:

Vanir: Vanirband

Dem de nævner:

Necrophobic: necrophobic.official

Satyricon: SatyriconOfficial

Demonical: Demonicalofficial