De gamle drenge fra Accept var sat på Helviti scenen denne eftermiddag på Copenhell – og med Accept får man som regel altid en stærk indsats – de har været med så længe, at de ved hvad der skal til og hvad der virker.
Denne eftermiddag var de dog lidt ramt fra starten, da koncerten blev ca. 15 minutter forsinkede – og senere kunne frontmanden proklamere at de havde haft lidt logistiske problemer og faktisk først var kommet fra lufthavnen omkring 2 timer før showstart – men dette var dog ikke noget, som man kunne mærke på dem undervejs – der var fuld pedal fra start og masser af spilleglæde – og den glæde blev sendt tilbage til scenen fra et talstærkt publikum.
Accept have valgt deres festival-set, på den måde som den slags skal være – med en klar overvægt af “Greatest hits” – og så lidt nyere numre her og der – og det var lige det publikum var kommet for, for der blev skrålet, danset, moshet og crowdsurfet med fra starten af – Accept havde budt op til fest – og publikum var klar til at feste med.
Når man fyrer hist som “Overnight sensation” og “Princess of the Dawn” af som noget af det første, så ved man at der er lagt i ovnen til noget stort – og da der så blev spurgt “So you wanna get that moshpit going or what?” – og derefter strømmede de velkendte “Heidi hi ho..” ud af højttalerne og vi så fik “Fast As A Shark”, ja, så blev det hele bare lige skruet et nøk ekstra op – når man så kan følge op med b.la. “Metal Heart” og “Give’Em The Axe” – ja, så burde der være dømt kæmpe fest – men festen nåede, selvfølgelig fristes man til at sige, da “Balls To The Wall” kom på som ekstranummer – der gik hele pladsen amok.
Så endnu engang viste Accept at de er et formidabelt live band – og publikum på Copenhell viste at bands der giver noget, de får så meget mere igen – og den kombination giver en kæmpe fest.
Setlisten denne dag var:
The Reckoning
Humanoid
Overnight Sensation
Demon’s Night / Starlight / Losers and Winners / Flash Rockin’ Man
Princess of the Dawn
Metal Heart
Fast as a Shark
Teutonic Terror
Pandemic
Balls to the Wall
Tekst: Martin Hildebrandt