Copenhell 2019 er overstået. Det 10. år på Copenhell er slut. Jubilæet er lukket ned.
Udover at vi her på METALTONE.DK løbende sender billedserier fra udvalgte koncerter fra årets festival, vil vi også tage temperaturen på denne netop overståede begivenhed.
Var det en succes, var der hold i alt den palaver om at festivalen var blevet for rocket, og at den gode metal var blevet væk.
Hvad var godt, og hvad skuffede.
Blev Copenhell 2019 en succes?
Som det første, vil vi se på om festivalen var en succes.
Her vil vi sige med det samme, at vi syntes den var en kæmpe succes. Og det var selvfølgelig også med stor hjælp fra vejrguderne. Man kan vist rolig slå fast at det 10. Copenhell, blev det varmeste i festivalens historie.
Stemningen var igen i år fantastisk. Der er stor snak omkring det er issue med at der bliver solgt éndags billetter, som gør at der kommer for mange hr. og fru hakkebøf ind. Hakkebøffer som ikke forstår sig på den rigtige metalfestival kultur.
Ja, vi kan godt se at der kommer flere af dem ind. Men de steder vi gik rundt, oplevede vi ikke problemer. Kun en enkelt gang så jeg et par personer støde ind i hinanden, hvorefter den ene person sendte et meget vredt og fuldstændig unødvendigt blik til den anden.
Men når en festival på Copenhell’s størrelse begynder at blive en forretning som den der nu, så vil man få bands som f.eks. Scorpions og TOOL ind, som vil trække folk til billetlugen for køb af enkeltdags billetter. Og med det er der åbnet op for hakkebøfferne, om vi kan lide det eller ej. Det er et issue som vi ikke kan ændre på. Det er udelukkende Copenhell selv.
Men selvfølgelig kan man altid prøve at påvirke gennem diverse medier.
Var der for meget rock og for lidt metal i år?
JA, kan vi vel godt blive enige om. Men der er ikke noget der ikke er skidt for at det ikke er godt for noget andet.
Programmet i år var et perfekt “starter-år” for folk der har interesse for den musik der ligger i grænselandet mellem hardrock og metal. Det her har med andre ord været et år der har pleaset dem der gerne vil gå et skridt videre i deres musiksøgen, uden at blive skræmt for langt væk.
Men det har så desværre været på bekostning af det inkarnerede metalpublikum.
Så det kan hermed gå hen og blive den evige diskussion, og smag kan ikke diskuteres.
Men når man ser på programmet, kan man sige at vi alle fik lidt af det hele. Rock, Hardrock, Heavy Metal, Folk Metal, Black metal, punk osv. Der var med andre ord, lidt for os alle sammen. Men derved også for lidt af det hele, hvis vi alle skal sige det. Og sådan vil det jo nok altid være, når der skal rammes bredt.
Det eneste vi for alvor manglede i år efter vores mening, var den gode klassiske thrash metal. Vi skulle lede forgæves efter navne som dem der prydede plakaten sidste år, som f.eks. Exodus, Kreator og Sodum.
Hvad var godt, og hvad var skidt?
Vi var fra redaktionen her ikke så mange afsted, så vi har ikke kunne nå at overvære alle koncerter. og det er samtidig ikke alle koncerter vi vil fremhæve her. Med andre ord betyder det jo også at der er koncerter vi ikke nævner her, hvor I kan mene at de var meget bedre end dem vi har belyst.
Skal vi starte med nogle af de koncerter hvor vi var en smule skuffede, så vil vi starte med Slash. Musikken i sig selv er meget fed, og Slash gjorde også sit til at sætte gang i festen.
Men vi bliver nød til at smide dumpekarakter efter sanger Myles Kennedy. Som da han gæstede Copenhell i ’17 med Altar Bridge, så er der sgu ikke meget entertainer over manden. Jovist, hans vokal er god, men ved gud hvor er hans sceneoptræden kedelig. Og det fik altså vores oplevelse af koncerten til at floppe en smule.
Vores danske piger fra Konvent er desværre også havnet på listen over skuffelser. Og det gør lidt ondt i mit hjerte at skrive, for jeg havde personligt set meget frem til at opleve dem her på Copenhell.
Jeg har set dem to gange før på nogle små og mere intime scener. Og der fungere de rigtig godt. Der er god kontakt mellem scene og publikum.
Men på denne store scene lykkedes det dem aldrig at komme ud og ramme os.
Så jeg gik desværre derfra med uforløste forventninger.
Som den sidste koncert over skuffelser, vil jeg nævne Alien Weaponry.
Om det var os der havde forkerte forventninger til koncerten, ved jeg ikke. Men den var blevet hypet meget op til at det var “metal møder maori kulturen” med deres haka-dans. Og det var da også der vores forventninger var.
Det hele startede også ud med Haka-dans, men ellers blev det til en ordinær metalkoncert med lidt thrash elementer indover. Først i de sidste numre kom maori elementet ind i musikken, og dér blev det fedt og anerledes som håbet. Men det var nok forventingerne der var forkerte, og dermed ikke indfriet.
På positiv siden, vil vi starte ud med en koncert som der har været meget delte meninger om. Og det er Scorpions. Nogle har brokket sig over at det var pensionister med gangstativ der blev sendt på scenen. Stop jer selv siger vi herfra.
Der bliver hyret et band, hvor aldren ligger omkring de 70 år. Hvad kan man så forvente? Jeg fik i hvertfald mere end forventet. Hvor mange 70 årige kan gøre det som Klaus Meine og Rudolf Schenker gør?
Det tog lige et par numre inden vokalen sad hvor den skulle, men derefter var det jo pisse godt.
Og den gamle Rudolf løber jo stadig rundt som man kender ham. Måske lidt mere stivbenet, men fuck det.
De spillede røvgodt, og vi fik en masse klassikere. Det var en fed koncert
Det var en flok ældre herrer der blev hyret til at udføre et job, og de gjorde det godt. Det skal de sgu have credit for.
På positivlisten skal vi også smide Glenn Hughs ind. Fuck hvor kan den mand stadig på vokalen. Hans vokal er jo i den grad et instrument i sig selv. Og det var samtidig en fed fed koncert.
Og til sidst vil vi smide et trekløver ind. Det er Amon Amarth, Lamb of God, samt Eluveitie, der alle på hver deres fantastiske facon og stil gav os nogle af de fedeste koncerter på dette års Copenhell.
Vi kan alle være enige eller uenige om hvad vi syntes der var bedst, eller værst. Smag er en svær ting at diskutere. Det vigtigste med dette skriv er at vi her fra METALTONE.DK vil sige at vi syntes, tiltrods for manglende thrash, at det 10. Copenhell år, stadig var en fantastisk omgang, og vi glæder os til næste år, hvor vi alle nok igen vil elske at være enige om at være uenige.
See yaa rock n’ rollers & metalheads!!!
/ Fravn