Det tunge band fra midtjylland er endelig udkommet med en lille ny.
“Into the Depths of Veracity” hedder den lille djævel.
Vi har lyttet den igennem nogle gange her på redaktionen nu, og mener vi er klar til at lade dommen falde over skiderikken.
“Into the Depths of Veracity” er Dawn Of Demise som vi kender dem, dog med lidt nye musikalske twist og lækkerier.
Eller man kan vel sige at det er gammel vin på ny flaske, tilsat en smule raffineret snaps.
Hvad består dette album af? Jo det består af 12 klassiske Dawn Of Demise numre. De har alle elementer som vi kender dem for. Der er alle de lækre guitar riffs, den konstante variation i det dominerende trommespil, samt alle de mange temposkift.
Men der er også kommet lidt tempo over det ellers så vante tunge tramper musik. Bl.a. numre som “The Permanent Cessation” og specielt på “The Ravishment of Carrion” er der fint fart over feltet.
Da nummer 3 på albummet “Perversion in the Flesh” gik på, fik jeg et bette flashback til det gamle lækre album “Hate Takes it´s Form”. Helt seriøst – lyt til riff’et 25sek. inde i “Intent to Kill”, og så start Perversion in the Flesh” på. Pretty much alike 🙂
“Collapse” er nok allerede en af mine favoritter på dette album. Det skiller sig en smule ud fra resten, pga. melodispillet i nummeret. Meget fedt.
Men generelt skal Dawn Of Demise have ros for at de sjældent vælger den nemme løsning i deres tilgang til denne bastante udgave af dødsmetal genren. Der bliver tit, i deres riffs, lige tilsat et lækkert lille twist, som i f.eks. “Mark My Words”.
Hvis de på dette album skulle have stjerner for at lyde som Dawn Of Demise, skulle de klart have 5 ud af 5 stjerner.
Men jeg vælger at give dem 3 ud af 5. Albummet er klart over middel, men jeg mangler desværre lidt “waow-effekten”. Det er fedt, men jeg blev ikke blæst bagover.
/ Fravn