Nu var det blevet fredag på Refshaleøen, og dermed dag 2 på Copenhell.
Efter en helt igennem super fed første dag, var vi nu ved at være klar til at få pumpet ører og krop fuld af rock og metal igen.
Første koncert der bare SKULLE opleves foregik på Helviti med kampstart kl. 14.00.
Det var thrash kongerne fra Exodus der skulle sørge for at vi fik en perfekt start på denne dag 2.
Og det skal jeg denondenlynemig love for at de gjorde. Exodus kom på med fuld skral lige fra start denne tidlige fredag eftermiddag.
At de bl.a. starter ud med “Blood In, Blood Out” og Deliver Us to Evil”, som er sange fra hver ende af deres karriere, kunne vi jo kun glæde os over en ren hitparade at det bedste fra de amerikanske thrashere… Og med en yderst veloplagt Steve Souza i front blev det en fantastisk lækker koncert.
Fredagen var for alvor i gang, og thrashfesten foran Helviti kogte i solen.
Vi blev ydermere forkælet med numre som “Blacklist” og “bounded By Blood”, før en røvfed koncert blev rundet af med “The Toxic Waltz” og “Strike of the Beast”.
Vi gik alle fra Helviti grundigt forpustet, men med et lækkert thrash-smil på læben. Yes baby…. Nu er fredagen sataneme skudt i gang på bedste måde.
Vi tog lidt fri fra musikken for en stund, og gik i shopping gaden for at kigge på merch, og lækkert metal lir…
Jeg skal hilse og sige, at man kan købe sig fattig i alle de lækre boder der er i shoppinggaden.
Lidt kæder og ringe blev det til.
Mad skal også indenbords på denne festival, og jeg vil sige at det er fanme noget lækkert mad man kan købe rundt om på Copenhell pladsen.
Men her kommer et af de store minusser… I forhold til andre år, synes jeg at priserne på mad er blevet meget høje. En nogenlunde alm. burger koster 89,-, og en gankse almindelig pølsemix koster 75,-.
Jeg synes ikke det er nødvendigt at maden har fået dette nøk i vejret….. Bevares, det smager sgu godt…. Men det er blevet meget dyrt.
Nu var det blevet tid til at høre noget musik igen… Klokken var ved at være et kvarter i Deftones, så vi gik tilbage til Helviti for at overvære dette navn som faktisk var det første hovednavn på Copenhell for 9 år tilbage.
Nu var de her igen med deres alternativ rock. Og med Chino Moreno i front, som jo bare har en fed stemme på alle måder, så håbede vi på en fed koncert.
Og vores ønske blev i den grad opfyldt… Der blev lagt aggressivt ud med “headup”, stærkt efterfulgt af en fed fed liveudgave af “My Own Summer (Shove It).
Deftones spillede med en kæmpe autoritet og et fedt overskud, og det var ikke til at se at de dagen efter skulle stå på en scene i Frankrig til Hellfest…. De gav alt, og de tusindvis af publikummer foran Helviti fik hvad de kom for. En fed fest med Deftones.
Undervejs fik vi bl.a. “Diamond Eyes” og “You’ve seen the Butcher”, før det hele blev rundet af med de to tonsere “”Nosebleed” og “7 Words”.
Og nu mine damer og herre…. Nu er det tid til det vi vurdere som den største positive overraskelse på Copenhell…
Kl. 18.00 gik de japanske metalcore drenge fra Crossfaith på Pandæmonium-scenen.
Med en blanding metalcore og dance-electronica, indtog disse unge knægte Copenhell med storm.
Jeg havde aldrig hørt dem før, og jeg har ikke nogen sætliste fra dem…. Men jeg ved at de bl.a. spillede numrene “Monolith” og “Jägerbomb”, som er et par numre, hvor man rigtig kan høre denne blanding af genre de leger med, og som de mestre til UG…
De var fulde af energi, og som min veninde sagde, de var nogle vantvittige japanske duracell-kaniner…. Og det er virkelig positivt ment.
I løbet af koncerten blev området omkring Pandæmonium fyldt som sjældent oplevet. Du kunne nærmest ikke bevæge dig igennem folkemængden for at få en øl.
Crossfaith blev taget godt imod, og jeg har hørt flere steder fra, at dette uprøvede blad fra Japan, som faktisk har 4 albums i bagagen, var den helt store positive overraskelse på Copenhell i år.
Tak Crossfaith…. Vi håber I kommer til Danmark igen 🙂
Endnu engang skulle vi tilbage til Copenhell’s flagskib, Helviti… Og endnu et stort navn skulle på scenen.
Alice In Chains skulle give os det de er bedst til… En god gang Grunge rock…
Og at vi allerede indenfor de første 4 numre havde fået klassikere som “Check My Brain” og “Them Bones”, ja…. så kunne man jo kun være glad, og bare lade sig rive med i en koncert af mange gode hits fra et af verdens største Grungebands.
Alice In Chains leverede en fed koncert, men i min optik ikke meget mere end det.
Jo, vi fik alle de fede hits.. “Hollow”, “Man in the Box”, “Would?” og “Rooster”…. Men jeg manglede lidt magi… Jeg manglede at jeg blev draget helt med.
Nu var det næste store højdepunkt for mig, at Kreator skulle gå på Hades. Endnu en gang skulle vi bespises med et af de helt store ikoner indenfor thrash genren.
Om det var kombinationen af de gode Copenhell øl og den dejlige sol over Refshaleøen, ved jeg ikke, men procenterne på øllet, var røget lidt i hjernen på dette tidspunkt.
Men heldigivs ikke for meget til at jeg kunne komme ind og få taget billeder af disse thrash guder fra Tyskland.
Svært havde jeg det i fotopitten… Jeg havde svært ved at stå stille…. Ikke pga øllet og procenterne, men mere fordi at de spillede “Phantom Antichrist” og “Hail to the Hordes” mens jeg stod derinde…
Da jeg gik ud igen, startede de på “Enemy of God”, og nu blev jeg nød til at aflevere mit fotoudstyr, og vælte ind i den tætte mængde af glade publikummer foran scenen…
Kreator spillede en super fed koncert, og så var det jo bare alle de fede sange der kommer som perler på en snor.
Da jeg kom ind i folkemængden var der et hav af crowdsurfere der konstant kom henover hovederne på os. Vi fik selv løftet en masse op og sendt afsted, alt imens “Satan is Real” bragede ud over os.
Der var et hav af crowdsurfere til denne koncert, og før jeg anede hvad der foregik, havde gutterne omkring mig, løftet mig op, og jeg blev båret afsted på et bølgende hav af menneskehænder.
En fed fed oplevelse, til en helt igennem mindeværdig koncert med Kreator, som sluttede af med speedthrasheren “Pleasure to Kill”.
Sidste koncert vi vil beskrive på denne dag 2, er en stor ,mindeværdig og samtidig ikonisk oplevelse.
Vi taler selvfølgelig her om Mørkets Fyrste ham selv, Mr. Ozzy Osbourne.
Han rundede dette års Copenhell på hans afskeds turné. Og det var både fedt at opleve manden, men samtidig en smule vemodigt, når man tænker på at dette så var sidste gang vi fik fornøjelsen.
Men han gav os en fantastisk koncert med alle de gode sange. Der blev lagt ud med “Bark at the Moon”, “Mr. Crowley”.
Den gamle rocker kan sgu endnu… Og han har stadig en fantastisk stemme når han synger… Og han var sgu også mere rørlig på scenen end jeg havde forventet 🙂
Med sig på guitar havde han legendariske Zakk Wylde. Han har været lidt udskældt for at stjæle for meget af rampelyset med hans guitarlir.
Ja, han havde hans moments hvor der blev leget lidt på guitaren, men i min optik var det ok lige tilpads.
Man må forvente lidt ekstra på guitaren når man hiver en man som Zakk med, og det fik vi… Hverken mere eller mindre… Det var ikke i samme omfang som f.eks. en Slash der går helt amok til en GNR koncert.
Jeg synes Zakk klædte koncerten fint. Han fik plads, og Ozzy fik plads.
Undervejs i denne legendariske koncert på Copenhell fik vi hits som “No More Tears”, “War Pigs”, Crazy Train”, før hele overflødighedshornet af lækkerier, sluttede af med “Mama, I’m Coming Home” og “Paranoid”.
Hermed vil vi afslutte vores reportage af dag 2 på Copenhell 2018.
Inden længe kommer vi med nogle ord om den 3. og sidste dag, på det der tegner til at være det bedste Copenhell, i festivalens historie.
Af Fravn