Det er nok ikke gået manges næse forbi at der var VMF 2018 i den netop overstået weekend.
En fee’ weekend i den gode metals tegn.
Dag 1 bød på koncerter med Olm, Advocacy, Crocell, The Vision Ablaze, Slægt, samt Iniquity.
Og når der er flere bands, kan sådan en dag altid byde på både up’s & down’s. Og denne dag var ingen undtagelse.
Vi sætter her lidt ord på en dag, med heldigvis mest optur.
Første band på scenen var Olm.
Olm er en god gang tung og beskidt Sludge, krydret med dragende og atmosfæriske undertoner hist og her der henledte tankerne på lidt doom.
Deres musik fungerede helt perfekt live, og basist Anders “Ritter” gav godt med liv på scenen. Det var en god ting, nu når frontmand Morten “Mådde” ikke var den mest aktive. Men tilgengæld havde han et dejligt ondt growl.
De spillede denne sene eftermiddag tungt og lækkert, og var en perfekt åbning på festivalen.
Derefter var det Advocacy’s tur til at indtage scenen med deres meget eksperimentelle progressive hardrock. Advocacy havde jeg set meget frem til, da vi tidligere hos METALTONE.DK havde fornøjelsen at anmelde deres debut EP “Geophobia”. En EP vi varmt kan anbefale at I lytter igennem. Specielt hvis man er til det progressive.
Desværre blev mine forventninger ikke helt indfriet. Alt det der fungerer rigtig fedt på deres EP, blev til en rodet affære i live udgaven. Det var sgu lidt øv. Det blev for eksperimentelt til at det kunne fange.
Bevares, de har nogle lækre passager i deres numre, som også kom ud over scenen i Viborg, og frontmand Søren har en fed vokal.
Med lidt mere sammenhæng i musikken, og så lidt mere spræld og bevægelse, så bliver det godt….
Til trods for alt dette, vil jeg gerne opleve dem live igen, for at se om det bare var en svipser denne gang… For deres musik fejler bestemt intet i studieudgaven.
Som tredje band kom et af aftenens højdepunkter. Crocell indtog scenen med deres hårdtpumpede, og hårdtslående “lige-ud-af-landevejen-og-no-bullshit” dødsmetal.
De var som altid leveringsdygtige i headbangervenlig muzak, uden på nogen måde at forklejne det. Det er fucking tungt, voldsomt og pisse lækkert. Alle i bandet har den helt rette atittude på scenen, og det var da også tydeligt at vildskaben fra scenen smittede af på publikum. De havde sig den fedeste metalfest.
Tak til Crocell for en super live performance.
Efter Crocell kan det være svært at leve op til sceneoptræden. Men det kunne The Vision Ablaze heldigvis. Deres forsanger havde den rigtige energi, og en super flot vokal. Han fremførte både skønsang og screams, så man tænkte “fuck, kan stemmen holde til det??” Det kunne den.
Musikken er melodisk metal, som fungere rigtig godt på deres album “Youtopia”. Men hvad der skete med dem live (ligesom Advocacy), ved jeg ikke. Det hele virkede til tider rodet, og det var svært at finde den røde tråd i deres musik… De væksler meget mellem uptempo sekvenser, tunge riffs, og det melodiske. Det hang bare ikke sammen denne aften… Jeg vil ikke pege fingre af lydmanden, men til tider var vokalen svær at høre… Så om alt mudderet stammer fra pulten, lader vi være usagt.
Jeg ved i hvertfald at der er meget mere godt i deres musik, end der kom frem denne aften.
Så var det tid til en omgang Black Metal. Slægt kan noget ikke alle black metal bands kan…. De kan gøre det til en god varieret oplevelse. Med det mener jeg at black metal tit blot er en omgang trancefremkaldende muzak som bliver meget trivielt (nu får jeg sgu nok tæsk af nogen 😉 ).
Men Slægt gør det alligevel spændende at lytte til, da de krydre det med meget melodi. Jeg vil faktisk sige at de bevæger sig på grænselandet mellem black og heavy…. De var et meget positivt bekendtskab, og min anmelderkollega på METALTONE.DK måtte da også lige storme ud i merch-boden efter koncerten og købe deres ting.
Slægt er klart et band der skal dyrkes lidt mere.
Aftenens sidste navn, og samtidig hovednavnet på dag 1 var Iniquity. Mit første indtryk af dem på denne aften var “hallo… det er sgu da lidt en dansk udgave af Dying Fetus (blot uden den progressive tilgang til det)”.
Efter sigende var dette deres sidste koncert EVER (i hvertfald med denne konstellation).
De spillede fedt mange af de elskede klassikere fra debuten “Serenadium” og den efterfølgende EP “The Hidden Lore”, samt en stor overraskelse i form af “From Tarnished Soil” fra albummet “Five Across the Eye”.
Det var dog lidt syret at opleve dem som et trekløver uden to guitarister. Men de kom alligevel ret velspillet igennem koncerten.
Frontmand Martin Rosendahl var i hopla med god interaktion med publikum. Og trommeslager Jesper Frost Jensen spillede røven ud af bukserne.
God dansk dødsmetal der fik smilet frem og sendte folk tilfredse hjem.
Så alt i alt en klart godkendt første dag hvor Crocell og specielt Inquity var de helt store højdepunkter, uden på nogen måde at glemme Slægt.
Af Fravn & Skousen