Ja så kom aftenen hvor glam rock skulle fylde store Vega med spandex og hårlak. Steel Panther trak en god flok tosser i deres bedste outfit, samt en god stor flok gamle mænd med et håb om at kunne huske lidt fra 80’erne (mig selv inkluderet).
Fozzy var opvarmningen til denne festivitas af glamrock forherligelse. Personligt kendte jeg intet til dem inden koncerten og tænkte at det jo nok bare var endnu et band på stammen af bands der vil prøve at få en bid af glitter kagen. Men der tog jeg i hvertfald grueligt fejl. Hvordan kunne jeg have overset Fozzy?? Men nok om det.
De ligger ud med en intro med sample fra Black Sabbath’s Warpigs. Ja, allerede der tænkte jeg ”oh no, cover band”.
Så går de på med nummeret ”Judas” som sparkede røv og pludselig virkede de noget bekendt. Jo det var sgu Rich ”The Duke” Ward på spade fra Stock Mojo og vores alles gamle wrestler Chris Jericho på vokal. De spillede et super show, selv for mig der intet anede om dem. De fik publikum op på stikkerne og piskede en god old school stemning op. Jericho i tight spandex, blinkende LED lys på læderjakken og super vokal…….what is not to like?. Ja og så lige et lækkert cover af ABBA’s SOS. Det var en fantastisk overraskelse og start på aftenen. Må klart tjekke dem meget mere ud, så klart 3 ud af 5 stjerner fra mig, der nok bare er lidt bagefter.
Så var det tid til at slippe panteren løs….. Selvfølgelig for fuld skrue fra starten og de ligger ud med “Eyes Of a Panther” og ”Going In The Back Door”. Michael Starr, Satchel, Lexxi Foxx og Stix er flyvende som altid. De spiller som altid med super energi og har publikum med fra første sekund de rammer scenen. Efter en god gang humor om Danmark laaaaaangt under bæltestedet hamrer de videre med ”Asian Hooker” og formår at få en asiatisk ung tøs fra publikum op på scenen. Håber hun vidste hvem hun var til koncert med, ellers kommer der nok snart endnu en #metoo sag. Men håber hun nød Michael Starr’s svedige samværd.
Steel Panther virkede som om de faktisk stadig nød at være deres egen overspillede parodi på dem selv. De har stadig publikum lige der hvor de vil have dem, og ja stadig kunne få piger til at smide trøjen og vise deres tits.
Ja, jeg må indrømme at jeg nok bare er blevet gammel nok til at have set rigeligt af den slags, men tror at andre nok aldrig får nok.
Satchel spillede en meget overbevisende solo appearance. Ja, må indrømme at jeg faktisk var meget overrasket. Han viste at han, bag sit
glam comedy act, stadig er en meget undervurderet guitarist.
Her efter endnu en pige op og hun fik sangen ”Weenie Ride”…..oooog så 17 eller mere, spotlight glade tøser op til sangen “Seventeen Girls In A Row”.
Da deres show sluttes af, hiver de så to gæve drenge fra Aarhus (fra det danske band Tainted Lady) op og trykker den af med ”Death To All But Metal”. Må sige de knægte ku deres shit, ja også sang mæssig, stor respekt her fra. De spiller som ventet ”Community property” og ”Party All Day” som ekstra og dette lukkede endnu en god aften med panteren.
Alt sagt var Steel Panther det jeg havde forventet og ikke så meget nyt under solen. Men det var jo heller ikke det jeg havde ønsket. De er hamrene dygtige musikere og entertainere der kan deres shit. God partyglam der kan få selv en kedelig gammel mand som mig til at smile og bevæge det ene ben, og tænke tilbage på ting jeg ikke kan huske. Så tommel op og 4 ud af 5 stjerner deres vej.
Rock on
Steff A.