IAmFire – ny single – Beamer

Vi har lyttet til noget anerledes og spændende musik på denne søndag. Det er det københavnske band IAmFire, der forstår at udfordre lytteren med deres psykedeliske rock.
Singlen “Beamer” er en forsmag på hvad vi kan forvente fra deres kommende album der for titlen “From Ashes”. Den er udgivet gennem Elevation Denmark.

“Beamer” er et spændende indblik i et syret musikalsk univers, som IAmFire tydeligvis bevæger sig i. Specielt hvis man lytter til de to tidligere numre de har lagt ud på Spotify, som i øvrigt også vil være at finde på det kommende album.
“Beamer” er vel nærmest progressiv psykedelisk rock, hvilket jo nærmest ikke kan blive meget mere udfordordende. Men heldigvis formår IAmFire at gøre nummeret spændende og stemningsfuldt. Du lader dig hurtigt rive med at den bølgende strøm af skiftende taktslag og varierende sekvenser. Men du har ikke meget tid til at syne hen… Du har ikke meget tid til at lade tankerne vandre ud af dette nummer… For så har du tabt “Beamer”. Der sker så meget i dette nummer, så du skal følge med. Du skal være vågen. Men lytter du, bliver du fanget i et univers, hvor det hele går hurtigt. Din hjerne kommer på et mentalt fedt musikalsk syretrip.
Produktionsmæssigt kunne lyden godt have været ønsket et trin op af kvalitetsstigen. Men på den anden side, så er det sgu nok meningen at dette univers skal være råt, og have lidt rustik og beskidt kant.
Jeg tænker også at The Doors ikke har levet forgæves. Specielt hvis man lytter til det tidligere nummer “Eyes Wide Open”, hvor vi for alvor kommer ind i et syret univers, der hurtigt lader dit sin vandre og du bliver henledt til et filmisk univers, en scene med sex i blinkende lys fra en gyngende loftlampe, mens aktørene er fanget i deres fælles syretrip. Måske er du ikke enig her, men læner du dig tilbage og lytter til nummeret, vil tankerne flyve, og du rammer et univers i dine tanker. Dette er IAmFire gode til i deres lyd og den stemning de fomår at ramme med deres musik.
IAmFire er sgu lyden af hvordan The Doors ville have lydt hvis de eksisterede anno 2017.

Albummet “From Ashes” udkommer den 10. november i år. Det ser vi frem til med spænding.

Lyt til singlen “Beamer” her.