Den 27. november var den første dag af denne mini festival på Voxhall. Igennem 2 dage skal vi opleve 10 lokale bands, i denne hyldest og støtte til netop de lokale bands. Denne første dag gav os koncerter fra Bloodgutter, World War 5, Wayward Dawn, Xenoblight, samt Hatesphere.
Hele arrangementet blev, som vi alle er ved at vende os til, med siddende publikum. Dette kan være både godt og skidt. Selvfølgelig er det ikke en optimal måde at gå til en metal koncert, hvor vi er vandt til at hoppe, feste, moshe, osv.. Men det interessante ved denne form med siddende koncert er at du kan fordybe dig mere i numrene, og få flere detaljer med. Egentlig meget fedt hvis man tænker over det. Denne aften var det desværre bare ikke nemt at finde alle detaljerne, med mindre du er pjattet med trommerne. Lyden på stort set alle koncerterne var justeret forkert ind. Bunden med trommer og bas var meget markant, hvilket gjorde at guitaren ofte forsvandt, og de gode guitarsoloer var stort set ikke til stede. Det var sgu lidt synd for en ellers fed aften.
Det hele startede med den nye frække dreng i klassen, Bloodgutter. Godt nok var det kun deres anden koncert i bandets korte historie, men det er en flok dygtige og garvede folk, fra bl.a. Dawn of Demise, der stod på scenen. Bloodgutter spiller en gang beskidt og meget medrivende dødsmetal. Ikke så meget bullshit, men tilgengæld en fucking masse headbanger moments. Bloodgutter vil ikke blive beskyldt for at have de store forkrommede guitarsoloer, så derfor fungerede det lidt uheldige lydbillede i Voxhall denne aften også bedst for dette band. Bloodgutter skal I holde øje med derude. Vi ser meget frem til deres debutalbum. Bloodgutter var klar aftenens positive overraskelse.
Herefter var det World War 5. Jeg tror ikke jeg kan sætte så mange ord på deres koncert, andet end: “Hold da kæft mand!!!” Dette var min 5. WW5 koncert, og klart den bedste. Knud på vokal væltede nærmest stolrækkerne omkuld da han først bragede igennem med sin hidsige vokal, og autoritærer fremtræden. Stefan på trommer, som må siges p.t. at være en af landet bedste bag tønderne, tordnede udover os med en hidtil uset aggressivitet. Desværre i denne koncert hørte vi for lidt til de ellers flotte guitarsoloer, da disse simpelthen drunknede i en for voldsom bund af trommer og bas. Det er dog ikke noget vi kan klantre WW5 for. Et nyt nummer kom der også fra drengene. “Self Respect” hedder numeret som er lidt atypisk WW5. Det er en langsom tung banger af en smaddersag. Et røvlækkert nummer, som tiltrods for anerledes WW5 lyd, virkelig klæder dem.
Så var det Wayward Dawn. Jeg kan sgu godt lide disse unge knægte fra Stilling, syd for Aarhus. De har altid en fantastisk energi når de står på scenen. Denne aften var ingen undtagelse. Desværre havde vi også her, som tilhører, lidt udfordringer med lyden. Men det skal ikke tage underholdningsværdien fra bandet. De to vokaler, Rasmus (guitar) og Kasper (bas), supplere hinanden rigtig godt, og i midten har vi Jakob på guitar, der ofte bliver midtpunktet i festen, da de to vokalister bliver “bundet” lidt i hver side af scenen af deres mikrofoner. Waryward Dawn gav os en forsmag på et par nye numre der er på vej. Eneste minus ved koncerten var at de ikke spillede mit alltime favorite Wayward Dawn nummer “Blood-Spangled Banner”. Husk lige den næste gang gutter 😉 .
Xenoblight var det næstsidste band denne aften. Og her gik det helt galt på grund af lyden. Det er så forbandet vigtigt at man har fuld fokus på lyden af deres guitarspil. Xenoblight’s ekstreme metal er så vanvittig meget guitarbaseret, og de to guitarister Rasmus og Mikkel er så tosse dygtige at man SKAL kunne hører hvad de laver. Og det blev desværre mudret for meget ud af trommer og bas. Men det skal ikke underkende at de leverede en underholdende koncert, med evigt livlige Marika i front. Hun om nogen, formår at have fat i publikum, med både krop og øjenkontakt. Også Xenoblight gav os et par nye numre at tage hjem på. Fed koncert, men pisse træls at vi ikke fik det ud af guitarene vi burde. Specielt nu hvor vi sad ned, og havde muligheden i fordybelse (hvis man kan det til extreme metal).
Sidste skud fra aftenen 5 trins raket, var de legendariske og prisvindende Hatesphere. Tiltrods for en del udskiftninger i bemandingen gennem tiden, er de still going strong, og de leverede i går en røvfed, tung og medrivende koncert. Og det var tiltrods for at publikum var begyndt at blive lidt flade. Om det var pga. for mange øl folk skulle nå at indtage inden baren lukkede kl. 22, eller om det var fordi man havde siddet ned hele aftenen, vides ikke. Men frontmand Michael Olsson gjorde sit for at få publikum med. Undertegnede her blev en lille smule pjatte-glad da de spillede mit favoritnummer “Resurrect with a Vengeance”. Og så skete det vi havde ventet på hele aftenen. Lyden blev god. Vi kunne hører guitarsoloerne. Bare pisse ærgeligt at vi skulle gennem 4,5 koncert inden der kom styr på lyden.
Vi håber der er mere styr på lyden til i aften, hvor dag 2 af “Kill the Virus” bliver blæst i gang. Hvis vi skal afrunde og se på hvem der gav den bedste koncert, må det klart være World War 5. De overgik totalt sig selv. Røvfed koncert.
/ Fravn