Cold Drop – Dansk Hardrock fra den jyske muld

I sidste uge var jeg en tur forbi det øvelokale hvor det østjyske hardrock band Cold Drop holder til. Jeg var så heldig at få en intim koncert, hvor de spillede nogle af deres numre fra det materiale de er igang med at opbygge.
Og her kan jeg allerede sige nu, at har I bare en lille kærlighed til hardrock, kan I godt glæde jer.
Det er godt, velkomponeret, og har en lyd af international kvalitet.

Hvem er disse Cold Drop.
De er en flok garvede drenge med en række gode på bagen indenfor rock n roll.
Til trods for at Cold Drop er nye, har medlemmerne været mere eller mindre filtret ind i hinanden siden 80'erne.

Kim Hansen på guitar har en fortid i Pretty Maids, men stoppede i bandet kort inden udgivelsen af Future World. Han fortsatte eventyret i USA i en årrække, hvor han spillede i et par forskellige bands, inden han dragede mod det danske igen.
Han og John Bertz (Bas) mødtes for et par år siden, og snakkede om ideen at få sat et band sammen.
De fik fat i Henrik Jensen på trommer. Henrik har også erfaringen fra rock miljøet, hvor han spillede i hans unge år i Vejle. 
I '86 lagde han dog tønderne til side, og var væk fra musikken i 17 år. Nu er han tilbage, og blev sammen med Kim og John en del af Cold Drop.

De skulle jo også have en sanger, og fik fat i en gut, der dog hurtigt viste sig ikke at passe helt ind i konceptet. Der var for meget metal-vokal til deres hardrock stil.
Så kom Allan Pedersen ind i billedet. De har kendt Allan Pedersen i mange år, og gennem en fælles ven ved navn Allan Delong (også eks. Pretty Maids) blev kontakten genoptaget.
Allan Pedersen er en gammel soul/blues sanger, med en vokal der er skabt til rock n roll. De skulle dog rykke i ham noget tid inden han gav sig, og kom til.
Sidste mand i bandet blev Thomas Hansen på guitar. Her har vi så fat i en gut der er en del år yngre.
Imens resten af bandmedlemmerne rykkede for hårdt i instrumenterne i 80'erne, blev Thomas født. Allerede i SFO'en fandt han guitaren frem og klimpede løs.
Men han smed den fra sig allerede som 12 årig. Ikke før hans kæreste gav ham en guitar i 22 års fødselsdags gave, begyndte han at spille igen. Og det er vi sgu rimelig glade for skete.
Også i historien fra Thomas blev Allan Delong nævn. Og det var da også gennem ham at Thomas fik kontakt til medlemmerne i Cold Drop.

Cold Drop blev til, og numrene tog form. 
Det er Kim og Thomas der kommer med ideerne, og så er alle fælles om at forme numrene.
Og materialet var nu stort set klart, og nu skulle der spilles live.
Spillesteder var booket, og bandet var klar - og så kom den skide Corona.
Heldigvis er intet aflyst, men udskudt på ubestemt tid.

Genren er lækker beskidt hardrock, med et melodisk twist.
Inspirationen spænder bredt fra Judas Priest til Mötley Crüe, og fra Coverdale til god klassisk blues.

Jeg kigger lidt rundt i øveren og kan se de også har udstyr til at producere deres egen musik.
Det er John Bertz der har sit gamle udstyr med fra hans tidligere studie "AB Studie", hvor han har arbejdet med alt fra Illdisposed til Medina.
I dag arbejder Cold Drop sammen med Tue Madsen på produktionen.

Men hvad sker der nu, hvor Corona hersker og Cold Drops planer om at komme ud og vise flaget er sparket til hjørne?
Der bliver p.t. arbejdet på en musikvideo. Planen er at begynde at vise Cold Drop via sociale medier indenfor en nær fremtid.
Spotify kan vi også forvente at opleve dem på - på et tidspunkt.

Vi vil gerne råde jer til at holde øje med Cold Drop. Ligenu er det kun Corona der spænder ben... Ellers havde de allerede været derude, og I ville ikke kunne have undgået at høre om dem.
De kommer, og det bliver fedt.

/ Fravn

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*