Kill-Town Death Fest 2019 – Dag 3

Photo: Hammer

“The Decompomorphosis”
Lørdag
Efter en lang og god nats søvn, og med fyldte energidepoter, begiver jeg mig hen ad eftermiddagen mod Pumpehuset og 3. dagen på Kill-town Death Fest. Allerede da jeg når Vesterport, hører jeg tydeligt at der allerede er gang i den i Byhaven, og lydniveauet stiger i takt med at jeg nærmer mig, denne lune eftermiddag. Inde i Byhaven er israelske HAR i fuld gang på den lille udendørs scene, med at banke de sidste tømmermænd ud af kroppen på de fremmødte.
KTDF er en festival der har international bevågenhed. Det ses og mærkes tydeligt, ikke kun på det imponerende line-up fra hele kloden, men også når man bevæger sig rundt på festivalen. Der tales et hav af forskellige sprog. Og et forsigtigt bud vil være at op mod 70% af gæsterne er fra udlandet. Imponerende af en dansk undergrunds festival.
I lighed med fredag, er der denne eftermiddag både horrorfilm og 2 gratis koncerter i Byhaven, inden det hele går rigtig løs fra kl. 17, inde i selve Pumpehuset.
Første navn på Main Stage er Ignivomous fra Australien. Fra første tone bliver det ret fåtallige publikum, vidne til en rå brutal omgang død. Og ret hurtigt nikker de fleste hoveder i takt, mens det ene flænsende riff efter det andet, bliver skudt ud over scenekanten.
Efter at være blevet sparket i gang oppe på Main Stage, er det nu tid til dagens første koncert på Black Stage i den lille sal. Det er de lokale helte Taphos, der er ét ud af kun 2 danske navne, på årets plakat. Salen er fyldt til bristepunktet, og det forlyder, at folk bliver afvist ved indgangen på grund af pladsmangel. Taphos giver en kompromisløs live optræden, hvor deres rådne aggressive dødsmetal forsøger at rive indvoldene ud på et begejstret medlevende crowd. Alt går simpelthen op i en højere enhed denne tidlige aften. Lyden er perfekt, publikum er i ekstase og Taphos leverer den bedste live performance jeg har set med dem! Da det hele er slut, ser man mange smil rundt i det kogende varme lokale, og folk ved at de lige har oplevet noget helt særligt. Dagens, med længder, bedste koncert, og en klar kandidat til bedste koncert på hele festivalen!
Med den oplevelse siddende i kroppen, bevæger jeg mig op i den store sal, hvor canadiske Antediluvian er ved at gå på scenen. Iført en form for hvide camouflagenet og hætter, bliver vi udsat for en gang blackened death metal. Lyden er rå og beskidt, men jeg er stadig lidt ved siden af mig selv, efter at være blevet blæst bagover af Taphos, så beslutter efter et kvarter, at jeg vil søge ud i aftenen og få mig noget mad, samt frisk luft.
Med mad i maven er jeg igen klar og turen går mod Black Stage. Trioen Of Feather and Bone er næste navn på programmet. Salen er endnu en gang fyldt og vi bliver overfaldet af en ultra brutal omgang død, uden så mange dikkedarer. Det går hurtigt, men de få langsomme passager kryber som maddiker ind under huden på en. Publikum holdes i et jerngreb gennem hele settet og bandet høster da også et fortjent stort bifald, da det hele er slut.
Herefter tager jeg en velfortjent pause i Byhaven en times tid, hvor benene hviles og væskebalancen vedligeholdes, inden det igen går løs. Det gør det kl. 22 på Black Stage, hvor Superstition fra USA indtager scenen. Der spilles en fed omgang speeded thrashy død, der leder tankerne hen på Possessed. Det er på samme tid stemningsfuldt og skrækindjagende ondt, og anderledes end hvad vi ellers har hørt på festivalen. God koncert til trods for en del udfald på højtalerne i venstre side af scenen.
Efter at have frekventeret de forskellige bands merchboder, begiver jeg mig op i den store sal, hvor amerikanske Vastum er næste navn. Der eksekveres klassisk old school, mid-tempo død og dagens største fremmøde på Main Stage, æder det råt! Der headbanges, moshes og knyttede næver flyver mod loftet. Den energiske frontmand stage diver og crowd surfer, mens hans dybe dødsgrowl fylder salen. Han befinder sig mere ude blandt/ ovenpå publikum end på scenen, og det giver deres live performance en ekstra dimension. Publikum vil være med, og der stage dives og moshes til den store guldmedalje. Bl.a. ses en topløs kvinde stage dive og der råbes taktfast på bandet mellem numrene. Dagens næstbedste koncert som høster et fortjent stort bifald, da det hele er slut.
Efter denne energiudlading er det tid til Phobocosm fra Canada på Black Stage. Salen er under halvt fyldt og det virker som om, at folk lige skal have en pause efter Vastum. Der dukker dog løbende flere op jo længerne koncerten skrider frem. Selv har jeg taget plads ude i siden, siddende, hvor jeg med et halvt øre hører Phobocosm’s brutale død blive fremført på sikker vis, inden jeg fortrækker ud i Byhaven til lidt frisk luft inden dagens sidste navn.
Lørdag er blevet til søndag. Klokken er 01 og det er tid til at norske Obliteration skal lukke 3. dagens musikprogram. Fra start er der fart på, og deres døds thrash er et frisk pust, efter en dag i den mere brutale døds tegn. Den halvt fyldte sal er engageret og der headbanges taktfast i den forreste del. Med deres strejf af både black og doom bliver et stemningsfyldt univers skabt oveni alt energien og publikum elsker det. Det slutter med et stort bifald fra salen og det er bestemt fuldt fortjent. Stærk afslutning på lørdagens program.
Og mens DJ kollektivet Metal Maniacs spiller op til fest i den lille sal, vælger undertegnede at takke af for i dag. Sengen kalder, så der kan blive ladet op til 4. og sidste dag i morgen.
/Hammer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*