Midwinter Meltdown 2019 – reportage

Lørdag den 16. februar var der endnu engang Midwinter Meltdown i Turbinen i Randers.
Og jeg syntes virkeligt at arrangørerne overgik sig selv denne gang. Den sædvanlige Chili con carne var der…. Dog uden brød og nogen særlig smag af chili, hvilket gjorde den til blot en gang kødsovs i dyb tallerken med ske. Lidt øv…. Men det var så nærmest også det eneste “øv-opstød” herfra til denne aften. Så er vi videre 🙂

Hele overflødighedshornet af lækre koncerter startede ud med det gamle lokaler dødsmetalband Hoppepude. Jeg havde ikke før stiftet bekendtskab med disse 4 guttere. Men det skal jeg love for at der var andre i salen der gjorde.
Kombinationen af nogle velspillende musikere og et medlevende publikum gav den perfekte start på en aften der skulle vise sig at blive rigtig rigtig fed.

Da de lokale legender fra Hoppepude var gået af scenen, var det tid til nogle andre lokale legender. Nogle drenge der har været mere i vælten de sidste par år, siden de valgte at komme tilbage i rampelyset.
Det er selvfølgelig Metal Cross vi taler om her. Metal Cross gav bl.a. koncert i sommers på en solbeskindet Metal Magic i Fredericia.
Der er et eller andet ved Metal Cross…. Nu har jeg set dem nogle gange, og jeg må sige at jeg syntes de bliver bedre og bedre. De levere en formidabel koncert hver gang. Denne sene eftermiddag i Turbinen i Randers var ingen undtagelse. De var i spillehumør, og de fik publikum med.
Og spændende blev det da også da de præsenterede et sprit nyt nummer. Mon ikke nummeret “The Distasteful Party” er et tegn på at der er nyt på vej fra Metal Cross? Vi er i hvertfald nogen der venter spændt, og vil holde dem op på det.
Et par gæsteoptrædener blev det også til…. Bl.a. Anette Pedersen der lagde vokal på et par numre, samt medstifter af bandet, Peter Krogh Hansen kiggede forbi med sin guitar.

Polske Materia gik på scenen omkring kl. 19.45, og genren blev dermed lagt lidt om til noget af det mere moderne metalcore.
Det var også et band jeg ikke havde hørt før, men bestemt et band jeg vil dyrke lidt mere.
Materia spiller en meget aggeressiv udgave af metalcore, masser af lækre knogleknusende tunge breakdowns. Ja, alt der høre med i denne genre. Brølende growl og melodiske omkvæd. Materia var bare gode til at tilfører det hele den ekstra snert af aggression.

Alt i Turbinen fungerede på dette tidspunkt. Lyden og omgivelserne på dette spillested er bare til topkarakter.
Og som vi troede at nu kunne det da ikke blive bedre, så gik danske Thorium på scenen.
Sidst jeg så dette rutinerede dødsmetal band var til Metal Magic i sommers.
Der leverede de en fed koncert. Men koncerten de gav os denne aften i Turbinen overgik sommeren udfoldelser.
Der var fuld smadder på det hele lige fra start. De spillede pisse godt, lyden var lækker, publikum gav den fuld skrue. Ja, alt gik sgu bare op i den højeste enhed til denne koncert.
De medrivende anekdoter mellem numrene fra frontmand Michael Andersen om f.eks. Underberg i handskerummet, gik rent hjem.
Tak til Thorium.

To bands var tilbage. Og inden det ubestridte hovednavn Rotting Christ, var det endnu et legendarisk dansk band der skulle gå på scenen.
Artillery skulle rykke os rundt med deres klassiske Heavy Metal. Desværre lod dansen vente på sig.
Jeg syntes de startede svagt ud. De havde svært ved at fange mig. Og man kunne også se at publikum faldt lidt for meget til ro. Om det var Materia og Thorium der havde taget pusten for meget fra dem dem, ved jeg ikke.
Men realiteten er at Artillery skulle stort set halvvejs gennem deres sætliste, før de begyndte at fange både publikum og mig. Og det var sgu egentlig lidt øv.
Men hvad de ikke var leveringsdygtige de første 30min, lykkedes fuldt ud for dem i resten af koncerten. De fik folk med, de virkede selv som om de var vågnet lidt op fra søvnen, og jeg selv oplevede en rigtig god sidste halvdel af denne Artillery koncert.

Så var det tid til det store trækplaster…. Græske Rotting Christ gik på scenen.
De var et uprøvet blad for mig, og i starten var jeg sådan lidt “hmm-det-ved-jeg-sgu-ikke-lige-om-kan-fange-mig-det-her”.
Men efter et par numre var jeg solgt. Total solgt.
Hold nu kæft…. Den tilgang Rotting Christ har til genren Black Metal er helt unik. Det er fuldstændig deres egen lyd og stil. Og den var helt igennem fangende på alle de gode måder. Dragende, atmoskærisk, der var smadder på, og jeg havde hele tiden den her nysgerrighed til deres musik. “Hvad finder de mon nu på”.

Alt i alt en lækker aften i turbinen. Eneste jeg vil sætte fingeren på, er at maden gerne må oppe sig til næste år. Specielt når man bliver bundet til stedet fra kl. 16.30 til efter midnat.
Desuden vil det være fint at have ekstra personale på de ellers gode toiletforhold. De var lettere “kedelige” sidst på aftenen.
Men ellers, siger vi tak til Midwinter Meltdown for en overordenlig lækker musikalsk aften.

/ Fravn