Reject The Sickness var for mig ukendt territorie indtil bandets andet album ”The Weight of Silence” lå i min anmelderbunke. I pressemeddelelsen stod der dette belgiske band, var noget der burde appellere til fans af At The Gates, Dark Tranquility og Children of Bodom – altså melodisk død. Det er bestemt heller ikke helt forkert, men vi er dog alligevel et pænt stykke fra omtalte bands overordnet hørt.
Reject The Sickness lyder på mange måde som noget der kunne have været udsprunget fra den danske scene imellem 2004 og 2010. Det er dog forståeligt eftersom vores egen Jacob Hansen har stået for masteringen af skiven, og melodierne er en blanding af svensk-inspireret hegn med dansk udtryk. Bands som Urkraft og Compos Mentis m.fl. dukker op på lystavlen undervejs. Det rykker ganske lækkert i øregangene, 
men som det tit er tilfældet, når vi er ude i denne her stil, skal man virkelig have fokus på variationen, inden man rammer en triviel barriere, der kan frembringe en stemning af ligegyldighed. Belgierne kører deres melodiøse death/thrash efter de fleste af kunstens regler og har heldigvis tilpas med forskellige virkemidler, så man ikke keder sig alt for meget undervejs. Men forvent på ingen måde, det her er en kommende klassiker for der mangler trods alt stadig en hel del.
Der hvor jeg personligt syntes bandet står stærkest, er når vildskaben overtager, og de fører sig aggressivt frem som man kan høre i f.eks. ‘Face the Storm’, ‘Bloodline’, ‘No More Secrets’ ‘True Nature’ ‘Awakening’ eller ‘Reclaim the Throne’. Et andet stærkt kort på hånden, er en del af guitar-arbejdet – mange af soloerne er yderst velarrangeret, og flere af lead-stykkerne fænger også smukt. Deres inputs med mere atmosfæriske islæt fungerer egentlig også glimrende, men nogle gange er det lige før det bliver for meget. Andre steder løfter det musikken, så man netop står med en mere mærkbar interessant lytteroplevelse. Hårfin balance.
Der hvor jeg tænker Reject The Sickness får de største problemer, er uden tvivl at de kører i en rille, mange andre også gør. Og jeg vil vove den påstand, de ikke skiller sig tilpas ud eller har det stærkeste materiale til at kunne fange opmærksomheden mere end mange af de andre navne i samme boldgade. ”The Weight of Silence” er en ok plade at smide på anlægget engang imellem, men vil desværre ikke blive det album, jeg husker bedst ved årets afslutning.
Det skal dog ikke afholde fans af velproduceret death/thrash metal med atmosfæriske tilsætningsstoffer og melodi at tjekke bandet ud, for de er gode nok til det, de gør. De mangler bare de ekstra smags-forstærkere for, at man husker dem ordentligt efterfølgende.
Af Skousen