Firewind: Teknisk ekvilibrisme, tung power metal og et gribebræt i flammer
Hvis der er én ting, man kan regne med, når græske Firewind går på scenen, så er det guitarvirtuositet i absolut verdensklasse. Men hvor genren til tider kan falde i fælden og blive til en ren gribebræt-demonstration, leverede Firewind i Næstved præcis den suveræne kombination af svimlende teknik og iørefaldende melodisk sans, som bandet er kendt og elsket for.
Der var tændt på alle cylindre fra start, og pladsen foran scenen var overordentlig tæt pakket, klar med løftede næver og horn i luften allerede fra første nummer. Firewinds udgave af power metal skiller sig ud ved at have betydeligt mere vægt og tyngde i rytmesektionen end mange af genrens øvrige repræsentanter, hvilket klædte festivalformatet fantastisk.
Selvom klassesangeren Herbie Langhans styrede slagets gang og publikumskontakten med sikker hånd – inklusive opfordringer til at lade de “smukke danske stemmer” gjalde i fællessang – så var det umuligt at tage øjnene fra hovedattraktionen. Gus G. understregede endnu en gang sin ubestridte status som en af tungmetallens absolut stærkeste guitarister. Hans ekvilibristiske guitarleads og knivskarpe soloer sad med et overskud, der fik det hele til at se legende let ud.
Sættet var sublimt opbygget, hvor hurtige og *rigtig* hurtige numre vekslede med mere tunge hooks som “Destiny is Calling”, “World on Fire” og den tunge “I Am the Fire”. Og selvom publikum i minutterne op til koncerten havde kigget mere på diverse vejr-apps end i festivalprogrammet – for prognoserne havde truet med massive skylskyl under netop Firewind – blev det kun til en ganske kort og let smule regn cirka halvvejs, som hurtigt drev over igen.
Pladsen holdt gejsten og fællessangen hele vejen igennem, og der kom fint gang i både moshpit og mængden af danseglade metalfans. Efter nyheden om, at bandet vender tilbage til Danmark næste år med et nyt album, fyrede de op under en forrygende, tung metalskåret version af 80’er-klassikeren “Maniac”, der udløste massiv fællessang og festivalens første reelle crowdsurfing.
Som afslutning fik Gus G. hele pladsen til at hoppe i takt på sit “jump the fuck up”-signal, hvilket satte et brag af en punktum for en stærk og tæt eksekveret opvisning. Da bandet takkede af til tonerne af “You’re the Best” over anlægget, var der intet at være i tvivl om: Firewind leverede en af fredagens absolut mest helstøbte oplevelser.
Tekst: Martin Hildebrandt