Ambush: Svensk læder, nitter og den uforfalskede heavy metal-fest

Hvor fredagens tidlige timer havde brug for et lille stød for alvor at komme op i gear, leverede svenske Ambush præcis det brag af et energifiks, Næstved Metalfest trængte til. De fem svenskere trådte ind på scenen som udsendt fra en helt anden æra – en tid, hvor de knapt nok var tænkt på endnu. Læder, nitter, kridhvid vokal i det høje register og ren NWOBHM-nostalgi; Ambush serverede klassisk heavy metal helt uden moderne omsvøb.

Fra det øjeblik klingen blev slået an, var der full speed ahead. Bandets spilleglæde strålede helt ned på de bagerste rækker, og med deres utrættelige energi tog de nådesløst fat i fredagspublikummet. Det var klassisk heavy metal i sin mest trofaste form, drevet frem af skarpe twin-guitarharmonier og opløftende “åååh-åååh”-stykker, som effektivt fik åbnet for publikums stemmebånd.

Sættet bød på god, tung bund og tårnhøj kadence. Hurtigt kom de korvenlige omkvæd for alvor til deres ret, og frontmandens High pitch-vokal ramte de høje toner med imponerende præcision. Tunge hymner som ”Firestorm”, titelnummeret ”Desecrator” og den huggende ”Natural Born Killers” fik løftet stemningen betragteligt. Sidstnævnte leverede et forrygende syng-med-stykke, hvor hele pladsen efterhånden var fint med.

Oppe foran begyndte de første tilløb til en mosh- og danse-pit at røre på sig, og da publikum mod slutningen krævede mere, var det trommeslageren selv, der orkestrerede ekstranummer-ønsket fra scebekanten. Det fungerede formidabelt. Som en sidste hæsblæsende opfordring fyrede de den ekstra hurtige dræber ”Don’t Shoot (Let ’em Burn)” af, hvilket vakte pitten til live én sidste gang.

Publikum kvitterede prompte med horn i vejret, fællessang, løse mosh-pits og brede smil. Gudskelov holdt den frygtede regn sig stadig væk fra festivalpladsen, så fadøllen kunne nydes under tørre skyer. Ambush var ganske enkelt det band, vi manglede for at sparke fredagen ordentligt igang på Næstved Metalfest.

Tekst: Martin Hildebrandt