Den 1. og 2. marts blev der igen afholdt Viborg Metal Festival i den gamle midtjyske købstad. Og endnu engang lagde Paletten lokaler til strabadserne.
Vi skulle over de næste to dage bespises med en masse lækkert metal, udført i en masse forskellige genre. Der var thrash, der var doom, der var oldschool død, oldschool heavy metal, og der var vikinge metal, og meget mere.
Festivalen startede som den sluttede – helt igennem fantastisk.
De første koncerter om fredagen var et par nye navne på den danske metal scene.
Den første af de to var de danske thrashere fra Killing. De er allerede ved at slå deres navn godt fast i den danske undergrund. Og det er yderst fortjent.
Killing spiller thrash som da far var dreng. Med tanker mod f.eks. Kreator og Exodus, eller de nye Evil Invaders, smadre Killing igennem med deres aggessive stil.
Denne aften var ingen undtagelse. De spillede hurtigt og fandens tight. Og til trods for at klokken kun var 17 da de gik på scenen, var der godt fyldt i salen.
Killing fik sat et godt aftryk på festivalen, og fik skudt det hele igang med et brag.
Næste act på scenen var nordjyderne fra Defacing God. Med et par medlemmer fra CARO var der lidt erfaring i bandet, men ellers var det meget nyt det vi skulle opleve.
Men til trods for at Defacing God kun har 6 numre at diske op med indtil videre, var der ikke meget nervøsitet at spore.
Frontkvinden Sandie, som var eneste kvindelige vokalist ved VMF i år, bragede igennem fra start.
Med hendes kulsorte øjne indtog hun scenen og growlede nærmest til perfektion. Hendes repertoire i vokalen spænder lige fra de dybe uhyggelige toner, til de helt høje nærmest hysteriske skrig.
Jeg har tit ønsket mig en kvindelig metalvokal i Danmark der tør udfordre stemmen med denne variation. Mine bønner er hørt.
Defacing God leverede en lækker, voldsom, og fed koncert. Vi vil have mere fra dem.
Efterfølgende var der koncerter med de svenske progressive metallere fra Loch Vostok, de danske vikinger fra Vanir, samt de COPENHELL aktuelle Manticora.
Og skal man lige forholde sig til Vanir, så kan det jo sige at de blot kom hjem hvor det hele startede. I hvertfald i følge historien.
Vibog blev jo nærmest grundlagt af vikingerne i 900-tallet. Vanir gav os da også et brag af en vikingekoncert og hev os med på diverse togter.
Højdepunktet på koncerten var da Martin Steene kom ind og gav vokal på det nye Vanir hit “Fejd”.
En god koncert som i min optik desværre manglede det klart bedste nummer på deres nye album “Allfather”, nemlig “Bearer of the Word”.
Dag 1 sluttede af med de danske doom mastodonter fra Saturnus.
Jeg oplevede desværre ikke hele koncerten, men jeg nåede at have det lidt stramt med dem alligevel. Eller rettere med spilletidspunktet.
Saturnus er pisse gode til det de laver. Den anerkendelse skal de have. Men efter en dag med masser af fest, gik festen for mig i stå med dette langsomme, men meget intense doom.
Og ja, jeg får nok en del folk på nakken der elsker doom. Og jeg må selvfølgelig indrømme at det ikke er en genre jeg er pisse god til.
Men her sluttede dag et, og vi traskede hjem og fik hvilet til ørerne og kroppen inden dag 2 skulle smadre os igennem.
/ Fravn