Slam-it! – 2. juni i Pumpehuset – anmeldelse

Varm sommerdag, solen stod højt på himlen og en blandet skare af svedige mennesker var mødt op, da Prime Collective igen i år inviterede til en gang brøl og rock i byhaven og Pumpehuset. I år var Slam-it! fyldt med benhårde bands fra Danmark og Udlandet.

Det første band, som var Royal Mob, trådte på den udendørs scene klokken 16:00. Royal Mob leverede en meget rolig koncert i forhold til resten af eventet. Groovy guitar og bas riffs samt tunge trommer, super veldannet clean vocals af forsangeren, nærmest som at lytte til en engel synge. Helt klart et band, man skulle stifte bekendtskab med.

Royal Mob

Andet band på den udendørs scene var Acres. Hold nu kæft en præstation fra det engelske Post-Hardcore band Acres, man blev revet med lige fra starten. Var selv ude i moshpitten en gang. Det var simpelthen en legendarisk oplevelse. Med deres meget melodiske guitar riffs og tunge trommer og følelsesfyldte vokaler, både scream og clean. Lige en bemærkning, deres ene guitarist Theo Sandberg var helt oppe og køre, han kunne simpelthen ikke stå stille i mere end 5 sekunder. Jeg var simpelthen nødt til at købe en trøje fra merch butikken efter denne fremragende koncert med Acres.

Acres

Tredje band på den udendørs scene var Sons Of Death Valley. SODV bryder ind med deres højenergiske “Cowboy-Metal” og super unik udstråling der sparker røv. Forsangeren ved hvordan crowd interaktion skal gøres både ude og inde på scenen. Jeg så SODV tidligere i året på Prime Is Coming i Århus og jeg syntes selv, de har forbedret sig bedre som band og kan helt klart anbefale at se dem.

Sons of Death Valley

Fjerde band på den udendørs scene var Cartographs. Cartographs havde jeg ikke stiftet bekendtskab med før Slam-it. Cartographs bød på følelsesfuldt Metalcore, hurtige trommer, fede guitar riffs og vokaler fra hjertet. De gav alt hvad de havde og det lød virkeligt fedt live. Jeg vil anbefale jer at holde udkig efter disse fyre fra Cartographs.

Cartographs

Så stod det på det sidste band på den udendørs scene. Med grønne røgbomber og hawaii trøjer kom MØL på scenen. Her må jeg sige, hold da op jeg blev overrasket over den udvikling, der er sket siden jeg så dem sidst til Prime Is Coming. Med ny plade som kom ud i foråret, havde de masser af fede sange at spille, som blev spillet med stor prestige. Forsanger Kim Song Sternkopf kunne ikke stå stille, han var overalt, selv i pitten, Hvilket jeg syntes er super vildt. Andreas Bjulver fra CABAL blev inviteret på scenen til en duet, som var mega vildt. Med titlen det mest hypet danske sort-metals band, er noget de helt klart lever op til. Hvis du har mulighed for at se MØL live, skal dette gøres.

MØL

Så blev vi inviteret indenfor til aftens sidste fire bands og det første navn var CABAL.

CABAL som altid slår hårdt igennem og bliver bedre for hver gang, du ser dem. Som stor Deathcore fan bliver det ikke bedre, end når CABAL træder på scenen med deres hårde instrumenter og dyriske vokaler. Både Kim fra MØL og Neema Rad fra DTHRNR blev inviteret på scenen og gav koncerten mere kød end normalt, som var meget fedt. Hvis du er et Deathcore hoved skal CABAL opleves.

CABAL

Herefter kom det engelske band Rolo Tomassi på scenen, og jeg vil bare sige: Kvinder og Metal JA TAK! Rolo Tomassi bød på en gang Stenhård Metalcore med smukke sang omkvæd. Eva Spence lavede nogle af de ondeste skrig jeg har hørt fra en kvinde, dog blev de ensartet efter, at have hørt de første tre sange. Dog var det en vild koncert, men meget stille i forhold til resten af aftenen. Jeg vil trods alt rekommander at se dem hvis du kan.

Rolo Tomassi

Så kom det Franske band Betraying the Martyrs på. Salen var fyldt til randen og helt klart, Betraying the Martyrs var et band som jeg så frem til. Et Legendarisk Deathcore band som alle Deathcore hoveder burde kende, da de altid præstere og leverer en legendarisk koncert. Lige fra dybe growls og hårde trommer til episk sang og keyboard. Crowd var der sku også, selvom det var sent på aftenen. Jeg kan helt klart anbefale at se dem.

Betraying the Martyrs

Så stod det på aftenens sidste band. Et band jeg så frem til at se, Being As An Ocean og havde regnet det til, at blive den bedste koncert, da jeg engang var stor fan. Dog synes jeg ikke, der var den aggression, som der var på “Dear G-D”. Hvilket var den plade jeg lyttede til den gang. Det halve af hallen var også gået efter Betraying the Martyrs var gået af scenen, dog var de rigtige fans der for at støtte bandet. Vil ikke personlig rekommender at se dem live, men at lytte til “Dear G-D”, som var en legendarisk plade.

Being As An Ocean

Helt klart en af årets fedeste dage, fyldt med uforglemmelige oplevelser og overraskelser. Tak til Prime Collective for at inviter os og tak til alle de bands, der spillede på aftenen. Vil helt klart rekommender at tage til det næste, hvor vi måske ses i pitten. Alt i alt vil jeg give dagen 4 ud af fem stjerner for sine opture og nedture.

Af Jonas