Paradise Lost – VoxHall 7. oktober – anmeldelse

Foto: Sebastian Dammark

Reviewed by:
Rating:
3
On oktober 8, 2017
Last modified:oktober 8, 2017

Summary:

I går lørdag, var der doom, stoner, sludge, og meget tung metal for alle pengene. Det var Paradise Lost der kiggede forbi den jyske hovedstad, hvor de indtog et pænt fyldt VoxHall. Med sig som support havde de Sinistro og Pallbearer. Det blev en tung og hårdtpumpet aften, med både lyspunkter og op- og nedture.

Foto: Sebastian Dammark

Aftenen startede ud med Sinistro fra Portugal. De var et meget spændende bekendtskab. De spillede vanvittigt tungt og voldsomt, men havde samtidig den store kontrast i den flotte rene kvindelige vokal. Forsanger Patricia Andrade holdt liveseancen godt kørende med hendes helt specielle fremtræden. Mellem numrene virkede hun utrolig genert når hun talte til publikum. Men piben fik dæleneme en anden lyd når musikken startede igen. Man kunne blive helt i tvivl om hun havde spasmer, eller om hun var en marionet-dukke som blev styret med snore over scenen. Hun var sgu pisse cool, på hendes egen unikke måde. Desværre nåede de aldrig rigtig at få publikum med.
Men vi er glade for at have oplevet Sinistro. Tjek dem ud. De er super fede. Det var faktisk lidt ærgeligt at deres sæt kun var på 30min.

Foto: Sebastian Dammark

Næste på scenen var amerikanske PallBearer der kom med deres doom prægede musik. Vokalen var ren, og musikken var til tider meget melodisk. I mine ører nok med lidt for meget fokus på de lange melodiske sekvenser.
Jeg havde det lidt svært med deres koncert. Jovist, deres musik indeholder den gode tunge konsistens der høre til doom genren, som de så har krydret med, til tider alt for lange og langsomme melodiske sekvenser. Det begyndte faktisk til tider at blive lidt ensformigt og kedeligt. Helt ned skal de dog ikke pilles. For der var også virkelig fede sekvenser med lækre riffs.
Desværre var lyden under deres 30min lange sæt ikke med dem. Den var mildest talt elendig.
Og hvad publikum angår, så var der pletvis flagrende hår at se ud over publikum. Ikke noget at skrive hjem om.

Kl. 23.00 var det tid til aftenens hovednavn. Britiske Paradise Lost indtog scenen, og publikum brød ud i jubel.
Lyden til deres koncert var heldigvis blevet rigtig god, og vi kunne høre og nyde alle detaljer i musikken. Bl.a. den voldsomme metalliske lyd fra Steve Edmondson’s bas, var virkelig fremhævet.
Og da de kom til “From The Gallows” blev alt støv og spindelvæv for alvor fjernet fra VoxHall. Lyden var tung, slagkraftig og voldsom. Det var fedt!!!
En sjov lille ting jeg lige må nævne, var da de spillede “One Second”. Her tænkte jeg “Fuck hvor hans vokal lyder som Petshop Boys”. Ikke fordi det lyder sådan på studiealbummet… For det gør det ikke. Men denne aften var ligheden 100%. Jeg ved ikke om I lagde mærke til det. Men det gjorde den virkelig. Nu ved jeg hvordan Petshop Boys ville lyde med lidt lækker tråd 🙂
Så lagde jeg mærke til en anden ting. Udover at de er nogle gamle erfarene rotter, og er utroligt velspillende, så var det først omkring 40min inde i koncerten at de begyndte at få publikum med. Der var ikke den store power fra scenen ud mod publikum. Det kørte lidt for meget på rutinen.

Foto: Sebastian Dammark

Det var først i Shadowkings at publikum, på opfordring begyndte at klappe med. Indtil da havde det hele været meget stillestående uden den store wauw-effekt.
Men med “Shadowkings”, og efterfølgende “Blood and Chaos” var folk ved at vågne og kom med. Håret blev rystet og djævlehorn blev kastet mod scenen.
Og med “Eternal” var festen for alvor igang. Det var bare lidt ærgeligt at der skulle gå så lang tid.
Da de spillede “Beneath Broken Earth”, som er et rigtig funeral doom nummer, var der tilgengæld ikke meget begravelsesstemning over publikum. De var kommet godt og grundigt i metal-hopla. Desværre var koncerten på dette tidspunkt ved at være slut. Paradise Lost forlod kort efter scenen.
Efter den oblikatoriske råben, hyldest og tilbeden, der her varede lange 5min., kom bandet på scenen igen, og spillede røven ud af bukserne, og publikum dansede røven ud af bukserne. Der var moshpit, headbanging, kasten med håndtegn for alle pengene. Pisse ærgeligt at det først var nu at VoxHall eksploderede. Havde det været fra start, havde dette været en virkelig mindeværdig koncert.
Desværre var det ikke tilfældet. Det blev en middelmådig oplevelse,  og vi kan desværre kun give koncerten 3 ud af 5 stjerner.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*