Impalers – Anmeldelse – The Celestial Dictator

Den 1. september udgiver de danske thrashere fra Impalers deres nye studiealbum “The Celestial Dictator”. Albummet bliver udgivet i samarbejde mellem Evil Eye Records og bandets eget pladeselskab Intium Records. Albummet blev inspillet i sommeren 2016 i Death Island Studio. Her på redaktionen har vi haft den store ære at lytte albummet igennem. Og det er heldigivis som forventet når vi snakker om Impalers…. Der er sgu smæk for skillingen lige fra start.

Albummet starter godt nok ud med en intro der er lidt fesen. Normalt er jeg faktisk tilhænger af en god intro til at album. En intro skal varme lidt op til hvad man forventer der kommer. En stemningsskaber…… Men den her er lidt malplaceret. Den kunne egentlig godt undværes. Men fuck det…. Den er kort, og når første nummer går igang, ja så rykker det sgu.

“Terrestrial Demise” og “Terrorborn”, som er de to første numre efter introen, er fuld fart ud af motorvejen. Men samtidig er specielt “Terrorborn” et røvgodt nummer, skruet sammen af passager med lækker guitar der lige laver det der finurlige break i et vanvittigt up-tempo nummer, som ellers kan være svært at finde det ekstraordinære i.

“Color Me White” kan tage pusten fra selv den mest hardcore thrasher. Impalers mestre speed thrash genren til perfektion. Lyden og attituden er dybt professionel. At dette er et dansk band, kan vi sgu kun være stolte. Og deres dygtighed og hurtighed kommer fuldt til sin ret i dette nummer. Det er voldsomt, ondt, og bare så forbandet lækkert!!!

Næste nummer “Into Doom”…. Dafuk’ nåede jeg lige at tænke…. Det er sgu da “Nothing Else Matters”…. Men nej, det var det ikke… Det er en stille sag som, lige i starten, lød voldsomt som klassikeren. Søren Crawack skifter for en stund hans voldsomhed ud, og slår over i stille skønsang. Det er ikke lige hans spidskompetance, og han er lidt ude af sin komfortzone når det er skønsang hvor han er helt nede i både tempo og i volume. Men fuck det…. Nummeret er sådan set et rigtig fint, men dog meget letfordøjeligt.

“What is One”, sætter herefter igen tempoet en smule op. Både Søren’s vokal og Impalers er tilbage på sporet. Og til trods for at Søren i det her nummer har skønsang i omkvædet, fungere det meget bedre i dette nummer. Han er oppe i en volumen og lyd, hvor han nærmest lyder som gode gamle Joey Belladonna. Og hele nummeret oser langt væk af  Anthrax. Det er et fedt melodisk thrash nummer.

“Sun” har vi tidligere stiftet bekendtskab til. Tidligere udgav de dette nummer som single til albummet. Og vi er tilbage i total speed thrash, men igen med det flotte melodiske omkvæd. Det er noget der klæder Impalers og hele albummet. Ved at de laver disse ændringer i numrene, og gør det til noget storslået med den gode melodi og skønsang i omkvædet, giver de et afbræk i strømmen af fart og brutalitet. Det gør albummet vær at lytte igennem rigtig mange gange. Det samme gør de i det efterfølgende “Believe”, som virkeligt cementere dette album som et af årets bedste danske Thrash udgivelser.

“Celestial Dictator” og “Antithesis” sætter et fint punktum for et alsidigt, godt sammensat og voldsomt album. Det viser hvad Impalers kan, og det får dem ud i alle afkroge af deres musikalske færdigheder. Vi var fuldt ud underholdt hele vejen gennem albummet. Vi giver det 4 ud af 5 stjerner herfra.

Albummet kan forudbestilles lige her!!!