Kl. 15.30 ankom vi til Paletten for at overvære dag 2 ved dette års Viborg Metal Festival.
Som dag 1 startede denne dag 2 igen lækkert ud. De gamle rotter fra Wasted gav os en dejlig lektion i hvordan den gode oldschool Heavy Metal skal skæres.
Mr. Sonne på vokal har en sprød stemme der bære præg af den helt rigtige mængde øl og smøger. Dejlig rusten og passer perfekt til deres musik.
Publikum bar præg af at de lige skulle i gang igen, men viste også tydeligt at de var underholdt af de basante og tunge rytmer.
Også blev vi glædeligt overrasket med et sprit nyt nummer fra de gamle rockere. Det tegner lovende.
Næste omgang på scenen var de hollandske Bleeding Gods. Og med deres blanding af død, black, og thrash blev der sat skub i en fest på palletten der resten af dagen ikke havde i sinde at se sig tilbage.
Aggressiviten tog nu for alvor fat i VMF og der blev vist “no Mercy” resten af dagen.
Bleedning Gods fik startet dagens første moshpits med deres aggressive smadder.
Ghost Iris var aftenens tredje band. Vi skulle for en stund, midt i alt det gamle velkendte, underholdes med den helt fremme i tiden nymoderne metal.
Fra første riff blev vi overmandet af deres overvældende energiske metalcore.
Der var fed lyd på, og der var fyldt med alle de tunge breakdowns som skulle smadre vores nakkemuskler.
Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at synes at det på en eller anden mode blev meget klinisk.
De havde alle det samme mørke tøj på. Deres headbanging var nærmest alt for synkront. Det virkede næsten for indstuderet.
Men energien og deres bumbastiske lyd skal de bestemt have credit for.
Mgla var de næste på scenen. Og det var nok her jeg havde det sværest.
De var et af hovednavnene, og jeg skal love for at Paletten nu var total proppet med folk.
Og de gik også godt i gang. De spiller tight, og lækker black metal.
Men mit issue med denne koncert er at det hurtigt blev monotont. Det ene nummer lignede det andet. Det blev ens. Jeg kunne sgu snart ikke kende forskel på det ene nummer for det næste.
Sorry til alle jer der er pjattet med black metal og Mgla. Og I fik garanteret de i kom efter. Men jeg måtte altså ud til pøllemanden og æde en hotdog.
Men herefter var det lækkert med lækkert på.
Først var det Pestilence der fik os rykket rundt med deres dødsmetal.
Vi fik hele deres “Consuming Impulse” album fra ende til anden, plus lidt ekstra lækkerier.
De leverede, lidt stillestående, deres musik med stor præcision og aggression, som hurtigt smittede af på publikum. Det var nok under denne koncert at der var flest moshpits og circlepits på Paletten over disse to dage.
Og så må jeg lige komme med en sidebemærkning. Jeg har alligevel aldrig set et medlem fra et metalband spille på scenen, og mellem numrene lige gå over og tage en tår mælk. Sgu lidt spas alligevel.
Sidste band ved dette års festival var irske Primordial, og de var samtidig den største positive overraskelse for mig.
Jeg havde aldrig set dem før, men jeg var total solgt, både af deres musik, men specielt også af frontmand Allan Averill. Hans optræden var nærmest tryllebindende.
Hans måde at fremfører sangene på var nærmest teatralsk. Han havde en utrolig øjenkontakt til publikum hele tiden. Og han sang ikke bare for os. Hans måde at agere på, hans kropssprog og kontakt til publikum, fortalte at han ikke sang for os. Han havde en masse historier i sangene han gerne ville fortælle os. Og vi lyttede intenst. En enkelt bemærkning til deres trommeslager… Er det kun mig, eller lignede han tosset meget en ung udgave af Mike Bordin (Faith No More)??
Og nu nævnte jeg at der blev drukket mælk hos Pestilence. Derfor syntes jeg så også at det her var lidt sjovt at se Allan Avrill stå og patte i en flaske rødvin mellem numrene.
En lækker festival var nu slut.
Vi takker VMF og folkene bag for at give os en stort set hele vejen gennem perfekt festival.
/ Fravn