Iron Maiden – Royal Arena – 5. juni

Foto: Mark Stoumann - Metal A Day

Reviewed by:
Rating:
4
On juni 10, 2018
Last modified:juni 10, 2018

Summary:

Setlist:
1. Aces High
2. Where Eagles Dare
3. 2 Minutes to Midnight
4. The Clansman
5. The Trooper
6. Revelations
7. For the Greater Good of God
8. The Wicker Man
9. Sign of the Cross
10. Flight of Icarus
11. Fear of the Dark
12. The Number of the Beast
13. Iron Maiden
Ekstra:
14. The Evil That Men Do
15. Hallowed Be Thy Name
16. Run to the Hills

Dette er en af de sværeste anmeldelser, jeg længe har skrevet. Iron Maiden har altid og vil altid være en af mine personlige favoritter, og deres indflydelse på både mit og tusindvis af andre liv, kan ikke diskuteres. Et af verdens største heavy metal bands. Årsagen ligger til dels i at bandet altid har haft deres helt egen måde at spille koncerter på. Teatralsk, storladen og energisk – recepten har mere eller mindre været klar siden dag et. Dels ligger årsagen selvfølgelig også hos selve musikken. Maiden har utallige klassiske heavy metal sange med i baggagen; sange vi alle kender og elsker og har hørt til hudløshed. Og det er bl.a. her aftenens koncert rammer mig som den gør. Det kommer vi til lige om lidt.

Det var første gang, jeg skulle til koncert i Royal Arena. Stedet er ret imponerende og jeg må samtidig også rose personalet ved indgangen. Hjælpsomme og venlige. Jeg havde efter besøg i et lokalt øvelokale for at besøge en gammel makker, erhvervet mig en del ting, jeg manglede i musiksamlingen. Bl.a. var nogle af disse ting jubilæums-bajere fra makkerens band, og med fire af disse i posen, var jeg lidt i tvivl om man kunne få lov til at få dem med ind og få dem opbevaret indtil koncerten var slut. Fik forklaret vagten omstændighederne og uden ballade, fulgte han mig ind til et lokale tæt ved indgangen, hvor posen med musik og øl fik en mærkat og sat på et bord. Tak til vagten for forståelsen og for den service. Den var ikke gået alle steder.

Fordi tiden trak ud i øvelokalet med hyggesnak og lidt humle, løb tiden desværre fra undertegnet og kammeraterne, så vi gik desværre glip af opvarmnings-bandet Killswitch Engage. Til gengæld kom vi lige til tiden 10 minutter før guderne gik i gang og nåede også en bette tur i øl-boden. Jeg ved godt disse store koncerter koster penge at afholde, meeeeeeeeen…at en fadøl skal koste 75 kr er simpelthen lige til den gode side. Specielt når man er inkarneret jyde!

Foto: Mark Stoumann – Metal A Day

Vi kommer ind i salen, som er godt fyldt op og får most os fremad, til vi rammer en plet i midten, hvor vi kan se scenen. Traditionen tro får vi UFO’s ‘Doctor, Doctor’, og da vi kort efter hører Churchill’s tale, ved vi alle, hvad der er i vente. En af de bedste åbnings-sange nogensinde ‘Aces High’ brager ud i Royal Arena og Iron Maiden, anført af en Bruce Dickinson som virkelig er i stødet, vælter ud på scenen og gør det, de er bedst til. Spiller røven ud af bukserne. Alle er med!

Efterfulgt af en anden lækker åbnings-sang, ‘Where Eagles Dare’ og stemningen er allerede på kogepunktet.

Nå men lad mig komme frem til mit problem ved denne aften, og hvorfor denne anmeldelse faktisk er svær at skrive. Først og fremmest – bandet VAR virkelig i hopla! Spilleglæden var mere synlig end Kerry King’s skaldede isse og specielt havde vi en forsanger, som var her og der og alle steder. Om det så var for at få publikum med, i duel med sværd mod en kæmpe Eddie eller for at drille Nicko bag trommerne (tøndedaskeren havde forresten fødselsdag, som blev fejret med at hele salen sang happy birthday) – Bruce var ikke til at stoppe. Har hørt nogle enkelte brokke sig over lyden, men jeg kan personligt kun sige, at der hvor vi stod, var lyden god, og man kunne høre det hele. Mit dilemma ligger i setlisten. Jeg ved godt touren var en hyldest til deres karriere, og vi uden tvivl ville få en del af deres mest kendte sange, men alene den kendsgerning at de vælger at tage på endnu en turne, hvor fokus primært ligger på de sange, vi har hørt en milliard gange før, irriterer mig en smule. Iron Maiden er i vore dage ikke bare et af verdens største heavy metal bands, de er nået

Foto: Mark Stoumann – Metal A Day

op i den liga, hvor navn og status alene tiltrækker folk fra alle grupper der lige ‘skal se giraffen’. Nøjagtig som havde det været Elton John, Paul McCartney osv. Det ved Steve Harris og co. også godt, så jeg kan ikke lade være med at tænke, om de derfor bare disker op med alle de sange, som de ved den generelle menige mand kender. Er touren så kun sat sammen, blot for at hive lidt ekstra gryn hjem på kontoen inden pensionen lurer ude i horisonten? For vi fik selvfølgelig ‘Fear of the Dark’, ‘2 Minutes to Midnight’, ‘The Evil That Men Do’, ‘Run To the Hills’, ‘The Number of the Beast’, ‘The Trooper’ osv. Og ja de blev fremført med vanlig professionalisme og glimt i øjet.

Men dette var 11. eller 12. gang jeg skulle se Maiden, og derfor har man bare efterhånden hørt de klassiske skæringer så mange gange før. Det kildrer ikke på samme måde mere. Omvendt kan man sige, at hvis det var første gang man skulle se Maiden, så var valg af sange perfekt, og man ville uden tvivl være gået derfra med et kæmpe smil. Nuvel jeg skal heller ikke sidde her som en gammel negativ stodder, for der var da smidt et par enkelte overraskelser ind her og der. F.eks. fik vi ‘Flight of Icarus’, ‘The Wicker Man’ og ‘For the Greater Good of God’. Både ‘The Clansman’ og ‘Sign of the Cross’ var også at finde, men jeg kunne virkelig godt tænke mig en koncert, hvor bandet gik helt ned i dybet af diskografien, og støvede nogle numre af, som man ikke lige forventede. I aften var det faktisk kun ‘Flight of Icarus’ og ‘For the Greater Good of God’ der virkelig tog fusen på én.

Foto: Mark Stoumann – Metal A Day

Maiden har så stor fanskare og deres inkarnerede fans ejer jo alle pladerne og kender mere eller mindre hver enkel tone i hele registret. Derfor ville en sætliste bestående af de mindre kendte sange stadig hive point hjem, og de ville hyldes for at turde satse frem for at spille sikkert. At dem der kun kommer for at opleve branded Iron Maiden så ville gå hjem og være sure over de ikke fik det de forventede, er jo så en anden sag. Man kunne jo så håbe på, de måske prøvede at dykke ned i musikken frem for kun at kende til det overfladiske. Bandet har rent faktisk lavet andre sange end ‘Fear of the Dark’ og ‘The Number of the Beast’.

Anyway – jeg skal heller ikke sidde her og gøre mig til dommer over hvad der er rigtigt eller forkert vedr. bandets valg. Og jeg vil forholde mig til selve udførelsen af koncerten og undlade at lade mig farve af personlig mening. Kort sagt – de spillede skide godt, lyden var god, stemningen var i top og de gamle drenge kan sgu endnu! Maiden er Maiden, og det er derfor vi elsker dem. Derfor får de naturligvis 4 store stjerner for at leverer endnu et stærkt velleveret show. Jeg kan personligt så kun håbe på, de ikke udelukkende vil køre herfra til pensionen på frihjul med hits i rygsækken.

Af Skousen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*