Savage Machine – Abandon Earth – anmeldelse

Først var der Predator’s Rose. Så kom Momentum. Og siden blev bandet til Savage Machine. I 2014 ændrede dette band med base omkring Århus-egnen navn og fortsatte den udvikling, de var begyndt på år forinden. Jeg har haft fornøjelsen af at følge dem hele vejen, og har interesseret fulgt dem på sidelinjen, som den ene udgivelse tog den anden. Nu er vi så endelig langt om længe nået til den længe ventet debut-skive. Den har fået titlen ”Abandon Earth”, og er ud fra hvad jeg kan forstå en slags konceptplade. De to foregående EP’er var rendyrket heavy/power metal, og man kan med ro i sjælen hurtigt fastslå stilen fortsættes på denne her knap en time lange bandit.

Der er ti numre på ”Abandon Earth”, og vi kommer lidt omkring i bandets univers. Den væsentligste faktor er melodierne. Hertil krydres der med lige-ud-af-motorvejen mentalitet, tungere skyts, solid sangskrivning og ikke mindst et af skivens stærkeste kort – forsanger Troels Rasmussens seje vokal. Han har lidt tilfælles med Jon Oliva fra mandens velmagtsdage i Savatage tilsat sit eget karismatiske touch og i forhold til tidligere udgivelser, kan man høre, han har fundet endnu flere små afkroge af sit stemme-register, og bruger dem fornuftigt de rigtige steder.

Guitar-duoen Jacob Vestergaard Druedahl Bruun og Simon Kalmar Poulsen leverer et godt traditionelt spil med masser af klassiske finesser. Ikke mindst når de leger med twin-leads falder tankerne automatisk tilbage til fordum tids store heavy bands som f.eks. Iron Maiden og Judas Priest. Bassist Benjamin Andreassen holder bunden sydende, samtidig med trommeslager Martin Helbo sætter sit hårdtslående mærke i stålet. De fem gutter bakker hinanden musikalsk op, så det efterlader et dejligt sammenspillet udtryk.

Overordnet set og hørt er ”Abandon Earth” en fin holdbar udgivelse med mange gode højdepunkter. ‘Savior’ (der smager lidt af Hammerfall), den energiske ‘Event Horizon’, ‘Age of Machines’, ‘Welcome To Hell’ og min personlige favorit ‘The Hunter’ er alle med til at skubbe skiven op på de 4 ud af 5. Der er stadig et lille stykke op til topkarakteren. Primært fordi der i mine ører lige mangler lidt ekstra topping på kransekagen. F.eks. kunne jeg godt tænke mig lidt flere omkvæd som bare sætter sig massivt i hjernebarken. Men lad os nu se, for med den udvikling bandet har taget fra de tidlige dage til nu er der virkelig sket en masse, så mon ikke næste plade åbner op for endnu flere overraskelser.

Jeg hylder for øvrigt også, at gutterne kaster sig over den svære kunst at skrive en ballade. Det gør de med ‘Behind the Veil’ og klarer det faktisk ganske udmærket. Der er både en Troels i topform med lidt blødere momenter samt ultra-skarpe udbrud, stemnings fyldt kor i slutningen og noget lækker passende solo-leg. Bassist Benjamin får også mulighed for at vise lidt mere af sin kunnen på nummeret ‘Fall of Icarus’, hvor han indleder sangen med noget smukt iørefaldende fingerspil på de tykke strenge. Kan ikke helt lade være med at tænke på Manowar lige her. I ‘Time Traveller’ tændes der op for Iron Maiden-inspirationerne – specielt hen imod slutningen af nummeret, hvor der også skydes med skarpt på solo-guitaren og igen Troels’ vokal der hærger i de højere næsten tvungne stemmelejer. Fedt!

Og det er ikke mindst det der er med til at gøre ”Abandon Earth” til en medrivende bette plade. Vi fornemmer medlemmernes kærlighed for de gamle helte, og får serveret den rene vare uden nogen unødvendige afstikkere. Heavy og power metal fra den gode kogegryde, og hvem kan med hånden på sit bankende metalhjerte sige, man ikke kan lide en god gammel velsmagende ret, hvis den bare er tilberedt ordentligt? Og da Savage Machine bestemt ikke er de dårligste kokke i køkkenet, får de 4 ud af 5 kokkehuer herfra. Velbekomme.

Af Skousen.