MadMan’s Choice – Vanity – anmeldelse

Vi har, for noget tid siden fået stukket noget materiale i hånden fra Sverige…. Når vi får materiale fra Sverige, er vi jo altid lidt spændte på hvad vi får. Sverige er jo et spændende land rent musikalsk.
Denne gang er det bandet MadMan’s Choice, der udkommer med deres debut album “Vanity” den 8. december. Genren er Hardrock med en snært af stoner.
Albummet bliver udgivet i samarbejde med Rambo Music/Gain, der har arbejdet med kunstnere som bl.a. Mustasch, Hardcore Superstar og Smash Into Pieces.
Albumåbneren hedder “Derailed”, og var samtidig det første singleudspil fra albummet. Den udkom den 3. november, og er en god forsmag på hvad man bl.a. får på dette album. Det har alle hardrock elementerne. Dejligt tung rytmeguitar, med nogle lækre riffs, dog uden den store wow-effekt. Sangen og den mellemliggende afdæmpede rytme minder meget om det lidt ældre Alice In Chains.

Titelnummeret “Vanity” er et lidt sjovt nummer. Det lyder meget Brit-pop/rock i versene, men et par minutter inde i nummeret, får vi den lettere brunstige hardrock, med dejlig guitar, og igen nogle vokalsekvenser der henleder til Alice In Chains.
“Blind” er et afdæmpet hardrock nummer af den gode slags. Nærmest en smule stoner rock, som faktisk holder hele vejen.
“Burn That Halo” er deres andet singleudspil. Den udkom den 24. november. Denne kan, sammen med deres første single udspil findes på bl.a. Spotify. Dette nummer er så tilgengæld et mere stille nummer. Men også her, har de den lidt specielle skæve vokalrytme, der gør at de skiller sig ud fra ellers lignende numre i denne genre.
MadMan’s Choice har tydeligvis ikke opfundet nogen dyb tallerken her. Det de laver er hørt før, men formår alligevel at lave numrene tilpas dragende, så lytteren liiiige skal høre det næste nummer også.
Denne dragende lyd kommer for alvor ind i “Unstable”. Her rammer de den super fede atmosfære der skal være i denne lidt Stoner agtige hardrock som mange af numrene har lyden af.
Og så må jeg sige at vokalen minder meget om en ung Axl Rose, når den bliver slået op i de lyse omkvæd.

Albummet er generelt meget alsidigt i melodierne, men med den samme undertone. Det gør som udgangspunkt ikke noget at fundamentet er det samme, bare byggestenene ovenpå gør forskellen, så det ikke bliver for ens. Det formår MadMan’s Choice til en hvis grad.
“Desperatetly In Need” er endnu en stille sag, der kommer efter et også meget afdæmpet “The Other Side”, men hvor førstnævnte har referencer til det lidt ældre “Extreme” ala “III Sides To Every Story”. Det er bestemt et par ok numre, men jeg kommer også til at kede mig en smule.
Så er det dejligt at “You Fools” dukker op. Det er en lidt mere funky sag med gode riffs, og et godt varierende tempo, uden dog at sparke benene væk under mig.
Albummet slutter af med “River Of The Condemned”, som får mig til at se at albummet startede bedre ud end det sluttede.

“Vanity” er et stemningsfuldt album, som dog på ingen måde er nytænkning. Det er forholdsvis alsidigt uden dog at turde gå for langt væk fra fundamentet. Jeg vil dog gerne give det 3 ud af 5 stjerner, da MadMan’s Choice formår at ramme en stemning i de fleste af numrene som jeg godt kan lide.

Dette er et debutalbum, og var det en eksamen, havde de bestået…. Men klart med mulighed for forbedringer til næste gang.