Metal Magic Festival 2018 – Reportage

Igen i år var der samlet en smuk flok vaskeægte metalheads på en mark i udkanten af Fredericia.
Væskeægte metalheads der kom af samme grund…. Fællesskabet, og passionen til den gode musik…. Ingen “mokai-drenge” til at lave ballade. Only true metalpeople, til 3 fantastiske, og solbeskinnede dage.

Dag 1: For undertegnede var dette min første tur til Metal Magic, så jeg brugte lidt tid på at gå rundt på pladsen, se hvad der var af muligheder på festpladsen.
To scener var der… En stor udendørs, og en mindre, men meget hyggelig indendørs scene, i nærmest helt intime rammer.
Der var mulighed for at købe masser af lækker mad… Alt fra den simple franske hotdog, over lækre- nærmest gourmet-agtige burgere, til virkelig luksus mad fra helstegt dyr med salat og andet lækkert tilbehør. Og det gode ved alt maden var at det var til rimelige priser.
Udskænkningssteder var der også, hvor der blev serveret fadøl til gode priser, og der var et kæmpe udvalg af diverse drinks, også til favorable priser. En stor merch-bod var der også…. Alt i alt en god og gennemført festivalplads.
Musikken på denne første dag var også godt sammensat, med et klimaks sidst på aftenen når store I Am Morbid skulle indtager scenen.

Min musikhistorie starter ud med Encyrcle der indtog den store scene kl 16.50, og bragede så ellers derudaf med deres speed/power metal. Deres optræden på scenen var lækker energisk, hvilket da også smidtede af på publikum i den bagende eftermiddagssol.
Frontmand Philip Butler er en fornøjelse at observere når han går på scenen. Han er en true entertainer, og han suger hver eneste energiudladning fra publikum til sig, og bliver blot stærkere som koncerten skrider frem, og publikum giver endnu mere. Det er en cirkel af energi der blot bliver stærkere. Måske derfor de hedder Encyrcle, hø hø 😀
Men vi skal selvfølgelig ikke glemme det resterende band, som er ligeså meget med til at give et lækkert helhedsindtryk af en superfed koncert til Metal Magic.

Herefter var vi et smut i teltet med den lille scene, hvor norske Faanefjell spillede den gode melodiske black metal norwegian style.
Det var med kroppe godt og grundigt malet ind i den beskidte nordiske muld, og så var det eller bare derudaf i bedste black stil, med lidt undertoner af nordisk folk i mine ører.
En fed koncert de fik givet, og jeg vil klart anbefale jer at tjekke disse gutter ud, hvis I ikke allerede kender dem.
De synger godt nok på norsk, men det lægger man sgu ikke meget mærke til når det først rykker derudaf.
Bestemt et spændende band.

Nu var det bare om at komme tilbage til den store scene, for nu var der dømt dansk nostalgi fra alle hylder… I hvertfald hvis man kan lide den gode klassiske 80’er heavy metal lyd.
Her taler vi selvfølgelig om ingen andre end Metal Cross fra Randers.
De var helt oppe at give deres gamle metal kroppe fuld gas denne aften. En super underholdende og velspillet koncert fik vi fra disse danske ikoner indenfor metal.
Numre som “Nightmare”, “Crusifying the Virgins” og “Waiting for the Dawn”, kan sgu da kun få en lille tåre frem hos en ægte nostalgiker.
En lækker koncert blev det til, som jeg sent vil glemme.
Og så blev jeg jo desværre pisse ked af det, da jeg så efterfølgende fandt ud af at de desværre har aflyst deres koncert til dette års kommende Tornvang Open Air. Men fuck det… Der kommer andre fede bands 🙂

Vi oplevede andre fede koncerter med bl.a. Caustic, Count Raven og Gespenst, mens vi gik rundt og hyggede os, og fik snakket med en masse dejlige mennesker, og fik fortæret noget at den fortræffelige mad.

Højdepunktet for denne dag gik på scenen kl. 22.40…. Det var I am Morbid, som vi sidst oplevede i november sidste år, da de var forbi Aalborg Metal Festival.
Nu stod de her en sen aften, på en mark i udkanten af Fredericia, og gav os et brag af en koncert med deres tonser tunge death metal bragende ud over den frådende folkemængde.
Og så har David Vincent sgu bare en stor og karrismatisk personlighed når han står der og troner op med sin bas på scenen.
I Aalborg var Ira Black den eneste guitarist på scenen. Men denne gang var der endnu en… Og det var et kendt ansigt… Hvis man har været til de tidligere to omgange af U.D.O. koncerter i Danmark, kunne man nemt genkende Bill Hudson på guitar her…. Og han passede perfekt ind i I Am Morbid.
Lækkert at opleve I Am Morbid’s voldsomme Dødslyd brage ud i natten i Fredericia. Tak til arrangørene for denne signing.

Dag 2: Anden dagen startede med lidt lækker nostalgi kl. 11.45. Her var det John Mogensen Live, der sørgede for morgenvækningen mens de første fadøl blev skyllet ned.
Et indslag der først blev afprøvet sidste år, med så stor succes, at de gæstede festivalen igen i år. Og der blevet da også sunget med på de store udødelige John Mogensen hits.

13.55 var jeg atter at finde i teltet, for nu skulle der spilles tungt, langsomt og ondt. Det var pigerne fra Konvent der skulle rykke os fra hinanden i det varme telt.
De startede ud med den velkendte tunge basintro til “Chernobyl Child”, og derefter var det bare tungt, lækkert, og ikke mindst varmt.
Jeg har set dem én gang før live, da de spillede tidligere på året til Heavy Agger…. Det var en fed koncert dengang, men denne her til Metal Magic slog det hele. Den var bare ekstra tung og voldsom. De var yderst velspillende, og med lidt ekstra flotte guitarriffs i nogle af numrene.
Og da de sluttede af med “Puritan Macho” og “Squares” i et par ekstremt perfekte liveudgaver, væltede de hele teltet i den fedeste doomfest.
Fuck det var varmt, tungt og super lækkert. Taaaak, til Konvent!!!

Så var der koncerter med Satan’s Fall og Taphos, før vi igen stod foran den store scene til koncerten med Horned Almighty, som bragede deres blanding af død, punk og black ud over os.
Det var endnu en lækker koncert i den sene eftermiddagsol til Metal Magic.
Fredagen vil jeg bl.a. huske som en dag hvor hyggen var på sit højeste til denne festival. Folk var i fantastisk homør, hvilket selvfølglig skyldes den gode musik, som fra f.eks. Horned Almighty, det lækre sommervejr, og selvfølgelig de kolde drinks og fadøl.
Og jeg skal med det samme sige, at jeg lod mig rive med af stemningen, og blev en del af det berusede slæng der hang ud, først ved diverse barer, og derefter ved de forskellige fede koncerter.
Igennem dagen havde vi oplevet koncerter med bl.a. Alien Force, Satan Worship, før vi, for mit vedkommende sluttede af med det store tjekkiske band Master’s Hammer.
Dem havde jeg ikke hørt før. Det er Black Metal udsat for meget tjekkisk lyd og tekst. I min optik var det ikke den fedeste oplevelse på dagen. Jo, de var sgu gode, og velspillende, men jeg havde det nok bare lidt stramt med den tjekkiske attitude og tekst.
Jeg ville hellere have sluttet af med Alien Force eller Horned Almighty. Men det er jo om at få et puslespil til at gå op, når programmet fastlægges.

Dag 3: Den sidste dag startede lidt tungt ud. Ikke nok med at jeg personligt lige skulle op i gear igen, efter lidt for meget fest i går, så var de to første indslag på dagen lidt svære at komme igennem.
Først var der bankospil med underlige præmier, og det hele var en kende ustruktureret, og det hele gik lidt op i hat og briller. Det var nok meningen, men jeg opgav hurtigt min spilleplade, og gik i baren og forsøgte at genfinde min saltbalance med en Bloody Mary.
Derefter var der så ***surprice*** på programmet….
En surprice er jo altid spændende, og snakken gik da også rundt på pladsen…. Hvad kunne det være?!?!
Det viste sig at være en duo der spillede covernumre af hardrock og metal… De var skide dygtige, men ikke lige den surprice jeg havde set frem til… Det blev hurtigt lidt kedeligt, da der manglede både bas og trommer. Kun vokal og guitar var der.

Men så kom de rigtige koncerter i gang. Vi kom forbi Filthgrave, Altar Of Oblivion, Seed of Heresy, og frem til Thorium der gik på den store scene omkring kl. 16.20.
Thorium er et dansk/svensk dødsmetal band. De gav os en konceet der virkelig fik rystet de sidste tømmermænd ud af kroppen, og festen her på tredjedagen var for alvor i gang igen… Og igen blev jeg ramt af den ægte Metal Magic ånd, og det væltede ind med fadøl.
Alt imens fik vi headbanget for overdrevet til den fest Thorium havde budt os op til.
Med numre der vist udelukkende er fra deres sidste to albums, med overvægt af det nyeste Blasphemy Awakes, fik vi en sætliste der bestod af lækkerier som f.eks. “Feral Creations”, “Tengil”, “Reign of Osman”, samt “Epidemic Skeleton”.

Så var der koncert med War of Destruction, efterfulgt af norkse Deathhammer.
Deathhammer var endnu en voldsom energisk omgang. Det er en god gang power/speed/thrash metal, som vel bedst kan sammenlignes med belgiske Evil Invaders, eller det nye danske thrash band Killing.
Deathhammer gjorde i hvertfald det de kom for… De rykkede publikum fuldstændig rundt ved hårrødderne og skabte en headbangerfest.
Nu var alle tømmermændsramte heavyhoveder at finde på pladsen igen, og der blev langet godt med øl, drinks og mad over disken.
Festen foregik alle steder på pladsen, og folk var i fantastisk Metal Magic humør.

Efter bandet FIN havde spillet i teltet, var der så endnu en overraskelse. Bandet Rock Goddess havde desværre aflyst i sidste øjeblik, og det var svært for arrangørerne at nå at finde et alternativ.
Men det lykkedes i sidste øjeblik, og derfor skulle vi udsættes for en gang Iron Maiden. Det var bandet oppe fra norddjylland Maiden Aalborg der havde trådt til i sidste øjeblik.
Og vi må sige herfra at det var en godkendt erstatning. Det energiske band havde hurtigt publikum hvor de ville have dem, da de lagde sætlisten ud med “The Trooper”.
Der blev skrålet grundigt med på mindre kendte Maiden hits, samt nogle af de helt store som “Fear of the Dark” og “Number of the Beast”.
Jeg tror faktisk at de fik noget af det største bifald til denne festival. Men de havde satme også en fed afsmittende energi på scenen.
Pisse fedt, og kæææmpe tak til Maiden Aalborg.
Måske skulle festivalen tænke tanken ind til næste år, med et enkelt coverband eller to mere. Og det har de jo allerede gjort, for dette års festival blev jo lukket ned med Black Sabbath Tribute.

Sidste band jeg lige vil fremhæve fra denne aften er Claudio Simonettei’s GOBLIN.
Det var alligevel en spændende og anerledes oplevelse på denne metalfestival.
For man kan jo ikke rigtig kalde det for metal…. Eller kan man?!?! Der var nogle undertoner af metal. Men ellers var det jo en underlig blanding af Jean Michelle Jarre, Toto, Pink Floyd, opera, og metal…
Men det var fedt, og der var knald på, og ingen tvivl om at den kære Claudio er en fabelagtig musiker. Så alle os metalheads fik virkelig en kulturel oplevelse, og den blev taget rigtig godt i mod. Publikum var åbne for det.
Tjek det ud, hvis I ikke så det…. Men det er jo som med alt andet musik…. Det er bare meget federe når man får det live.

Alt i alt var det i år en rigtig fed festival, hvor vejret var med os hele vejen gennem. Der var kun lige et enkelt par svipsere ind imellem i programmet. Men det er sgu nok svært at undgå med sådan et stort arrangement.
Kæmpe ros skal der lyde til arrangørerne herfra, og et kæmpe klap på skulderen til alle de frivillige som hele vejen gennem var åbne, imødekommende og smilende.
Vi ses helt klart til næste år.

Af Fravn